Mens Regeringen febrilsk forsøger at få Venstre til forhandlingsbordet med en blanding af løfter og trusler krydret med en hel del trættende politikerretorik, forsøger LA nu at overhale forhandlingerne indenom med et overraskende forslag til skattereform.
Partiet er klar til at accepterer store dele af regeringens udspil, herunder lettelser i topskatten og beskæftigelsesfradraget, mod at regeringen til gengæld dropper alle finansieringskilder som eksempelvis lavere rentefradrag for boligejerne og lavere regulering af overførslerne. Ydermere vil LA bruge kr. 3,8 mia. på vækstinitiativer som skal få gang i nye trepartsforhandlinger. Det hele skal finansieres ved at sænke vækstmålet for den offentlige sektor fra de 0,8% årligt frem mod 2020 til bare 0,3% - det indebærer, at der skal ansættes "blot" ca. 20.000 flere i den offentlige sektor frem for de ca. 60.000 der ellers ville være resultatet.
Mens Venstre således står fast på sine (efter valget) genfundne liberale principper, og insisterer på større skattelettelser, bakker LA på sine principper om endnu større skattelettelser!?
Der er ingen tvivl om at regeringen hellere havde set Venstre komme til bordet, og de er formentlig tilfredse med at LA ikke alene kan danne grundlag for et forlig, som de i den sidste ende ikke kan bruge til så meget fremadrettet. De skal som minimum have de konservative med, og den satsning tør Lars Barfoed næppe kaste sig ud i - og slet ikke sammen med LA som kæmper om de få vælger-smuler der endnu ikke er vandret mod Venstre.