LA's første borgmester? - Banke snakker med Liberal Alliance

Venstres borgmester i Fredericia kan være på vej med partiskifte

Ikke angivet Ikke angivet,

10/01/2013

Venstres borgmester i Fredericia kan være på vej med partiskifte.

Venstres omblæste borgmester i Frederica, Thomas Banke, kan være på vej til Liberal Alliance.

Ifølge TV 2 News har der været dialog mellem Banke og Liberal Alliance, men partiets top vil ikke bekræfte rygtet over for politiken.dk.

Det er en yderst fåmælt LA-leder, Anders Samuelsen, politiken.dk møder på Christiansborgs gange, da han kort efter middag kommer ud fra sit kontor sammen med partiets politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll. Da Samuelsen hører, at det drejer sig om Fredericias borgmester, vifter han diktafonen væk og afviser pure at forholde sig til den sag.

 

Tilfredshed blandt lokale liberale
Hos Liberal Alliance i Fredericia roser næstformand, Helene Østergaard, Banke for et godt samarbejde. »Vi er tilfredse med den politik, han har ført, og det han har opnået her i Fredericia. Men angående hans person vil jeg ikke kommentere noget«, siger Helene Østergaard.