LA-ordfører: Underligt at Venstre ikke vil tale topskat

Venstre og DF afviser LA's 2030 plan ikke mindst ambitionen om at afskaffe topskatten - det undrer dog LA

AnTh-180grader

01/04/2019

Venstre og DF afviser LA's 2030 plan ikke mindst ambitionen om at afskaffe topskatten - det undrer dog LA.

Den holdning har Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, meget svært ved at forstå.

" Det undrer mig meget, at et selverklæret borgerligt-liberalt parti som Venstre på den måde fuldstændig afviser at tale om topskat," siger hun ved Liberal Alliances landsmøde lørdag i København.

"Det er en ekstremt forvridende skat. Og jeg mener også ud fra et borgerligt-liberalt synspunkt, at det er en urimelig skat, at man skal betale op mod 58 procent af den sidst tjente krone," siger Christina Egelund.

Hun håber at kunne omvende Venstre i næste valgperiode i forhold til holdningen til topskat.