8. marts har kvinderne igen kamp dag, men hvad kæmper de egentligt for? Vi er for længst kommet forbi det punkt hvor kvinder diskrimineres af staten. I dag kan kvinder påtage sit et hvilket som helst erhverv, eje jord og ejendomme. Hvis blot kvinder blev lige så gode til at sælge deres intellektualitet som deres kvindelighed, så ville der ikke være nogen grund til at tale om kvindekvoter eller ligestilling på arbejdsmarkedet.
Kortsagt der er ikke mere at kæmpe mod, ud over biologien for det er stadigt kvinderne der føder børnene. Den kamp er man så ved at tage op i Sverige hvor man er begyndt at droppe han og hun i børnehaverne og bruger i stedet hen, hvilket må ske ud fra en antagelse om at biologien ikke spiller nogen rolle.
Personligt har jeg den opfattelse at hvis dette eksperiment har nogen effekt, så vil det blive i retning af at pigerne bliver mindre kvinde og drengene bliver mindre mand. Jeg tror at vi er mange beundrere af kvindekønnet, som vil begræde denne udvikling, for konsekvensen vil jo blive at man i lighedens navn begynder at opdrage kvinder til ikke at være flotte og tiltrækkende.
Den biologiske forskel har udløst store kræfter. Der er to ting der i årtusinder har drevet kunsten, og det er tilbedelsen af Gud og tilbedelsen af kvinder. Begge dele er ved at blive afskaffet af den politisk korrekte bevægelse. Og man kan helt ærligt allerede se det på kvaliteten af kunsten, der er på vej til at blive korttidskunst. Men også indenfor den teknologiske udvikling har mænds ønske om at kunne forsørge og beskytte kvinden været en drivende faktor.
Spørgsmålet er om kvinder egentligt er interesserede i at opnå biologisk lighed. Hver gang der er en mand der træder ind på direktionsgangen, så er der måske hundrede mænd som træder ind på en psykiatrisk afdeling eller begår selvmord. Der er et stort spild af mænd, hvilket nødvendigvis må holdes op imod den underrepræsentation af kvinder man ser i toppen. Ønsker man at ændre kvinders biologi så de trænger igennem i toppen, ja så må man også acceptere at der bliver et større spild i bunden af kvinder.