Der er for få kvinder i virksomhedernes bestyrelser, og løsningen ligger snublende nær: lovbestemte kvoter, så vi kan få rettet denne skævhed op....eller hvad? Nej – kvindekvoter er et overgreb mod virksomheders og aktionærers ret til selv at sammensætte sin ledelse. De er også et overgreb mod de kvinder, der ønsker at blive vurderet på kvalifikationer, uddannelse og erfaring og ikke på kromosomer. Endelig er de groft diskriminerende overfor alle de ledelsesstrukturer, som kvoterne ikke omfatter. Hvad med bestyrelser i mindre anpartsselskaber, idrætsforeninger, offentlige selskaber, ministerier etc.etc – hvorfor skal man ikke også hér nyde godt af de fordele, som kvindekvoter menes at give? Denne inkonsekvens kan være svær at forklare, men kunne det handle mere om et ønske om eksponering hos nogle end om et reflekteret ønske om bedre virksomhedsledelse generelt? Kvoter er en blindgyde; lige muligheder for begge køn er vejen frem.