LEDER: De fortsatte forsøg fra Socialdemokraterne og SF på at bilde danskerne ind, at de aldrig har været tilhængere af tvangslukning af børsnoterede selskaber med "for få" kvinder i bestyrelserne, er hovedrystende latterlige. Begge partier har tidligere og ved mange lejligheder henvist til Norge som et foregangsland på området, og i Norge er straffen for ikke at lukke 40 procent kvinder ind i bestyrelserne netop tvangslukning.
Det har Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, fremlagt som hendes partis politik i 2008, og det samme har SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge, gjort.
I stedet for at benægte det, må de to partier i al ærlighed erkende, at det var deres politik, men at det så åbenbart ikke er det længere. De er blevet mere "nuancerede", som Mette Frederiksen ville have formuleret det. Og tak for det!
Sagen viser, at det betaler sig at gøre modstand mod de værste forslag fra rød fløj. Den hån, spot og latterliggørelse, som Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Julie Rademacher, fik at føle (og som hendes partiformand også burde have fået sin andel af), da hun gav sin principielle opbakning til at tvangslukke A.P. Møller-Mærsk, fik faktisk de røde til at trække deres forslag tilbage igen. Og i dag kan de kun svært sige "kvindekvoter", uden at de fleste trækker på smilebåndet.
Metoden kan med fordel bruges igen, hvis Socialdemokraterne og SF danner regering efter næste valg.