Nu er det i overvejelse at afskaffe Skærtorsdag, Store Bededag og eventuelt anden Pinsedag som fridage. Det er i forbindelse med de såkaldte Trepartsforhandlinger mellem Regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og fagforeningerne at spørgsmålet skal tages op.
Trepartsforhandlinger plejer at drejer sig om arbejdsmarkedet og dermed overenskomsterne.
Mit spørgsmål er så : Er det fortsat Jørgen Søndergaards forslag om at arbejde noget mere, der rumsterer, uanset at der afskediges flere og flere dag for dag. Det startede med 12 minutter ekstra pr. uge (vistnok), så meldte alle andre i kuvøsetinget, at det var noget vrøvl, og så trak Jeanne D'arc også piben ind igen. Men så kom fagbevægelsen med Børsting i endnu et forsøg på at gennemtrumfe forslaget og nu kører det bare hele vejen rundt, også i kuvøsetinget og måske også i Dansk Arbejdsgiverforening.
Et eksempel: 500 afskediges netop i Danish Crowns svineafdeling i Esbjerg. Det skyldes for stor svineslagtningskapacitet i Europa, melder produktionsdirektøren. Og vi kan tilføje, og af den kapacitet skal der fortrinsvis skæres i den omkostnings-dyreste, vil jeg tillade mig at gætte på. Det var her.
Må jeg lige trække linien op: 'Ved at alle arbejder noget mere og således udbetales noget mere i løn, bliver der flere arbejdspladser', lyder den mystiske sang. Hos det offentlige bliver der blot tale om en generel udgiftsforøgelse for det samme eller lidt øgede arbejdsresultat.
Hos private virksomheder skal der vel så afskediges nogle flere, end der ellers skulle, for at de resterende kan arbejde noget mere. Jo færre telefonopkald desto flere til at tage telefonerne, altså færre telefonopkald pr. arbejdstime i dobbelt forstand. D.v.s. færre ordrer og mindre produktion skal der arbejdes længere tid med, så produktionen fordyres.
'Det er vejen frem', når Danmarks største problem er den for dyre produktion.
J. E. Vig
