I forbindelse med meddelelsen om sin afgang fra DR skriver Kurts Strand i Politiken, at han savner muligheder for dybdegående, analyserende journalistik. Han påpeger, at der nu er mindre plads i DR til kvalitetsjounalistik; mens det hurtige, overfladiske og underholdende fylder stadig mere. Jeg skal ikke anfægte den analyse, som forekommer mig at være korrekt. Der er virkelig ikke ret megen kvalitet i DR´s nyhedsudsendelser! Desværre er Kurt Strand selv eksponent for manglende kvalitet - hvis sandhed er et af kendemærkerne for den - eller i det mindste bestræbelsen på at formidle troværdigt. Som man kan se af kommentarerne til indlægget ”Kurt Strand: Besparelser i DR er en politisk hævnakt”, er der en hel del andre, der har opdaget de tendentiøse sider af Kurt Strands nyhedsformidling. Tilnavnet ”Kampagnekurt” er jo heller ikke opstået af ingenting. Men netop den ”vinkling”, som Kurt Strand er kendt for, forsvarer han med at ”der er et skrigende behov for, at journalister vedkender sig deres personlige holdninger og følelser og åbent tør sortere, analysere og forklare med subjektivitet som arbejdsmetode”. (Jyllands-Posten, 26.03.00). Der er altså ikke noget at komme efter: Selv om behandlingen af et emne eller en person lugter langt væk af politisk propaganda fra en sammenspist lilleverden, er der blot tale om, at han åben ”vedkender sig sine personlige holdninger” og ”tør (at) sortere, analysere og forklare med subjektivitet som arbejdsmetode”. Der er en vis snuhed over det: Seerne kan sidde med deres fornemmelser; men de bunder nok i fordomme – Kurt Strands tendens opfattes let, men den bevidste løgn undgås som regel til fordel for den mere ufarlige fordrejning.
Men i Deadline tirsdag, den 31. august, gik det galt for Kurt Strand – som det uvægerligt må for journalister af hans prægning: løgnen blev evident og bevisligt tilsigtet.
Finansminister Thor Pedersen, der siges at være francofil og måske har et vist åndeligt afsæt i den cartesianske skepticisme, er - i hvert fald efter min vurdering - en raffineret personlighed, der rækker en hel del ud over Kurt Strands muligheder. (Måske) derfor anlagde han i 2006 ved fremlæggelsen af Finansloven en kritisk distance til sine egne regnedrenges udregninger og prognoser. Han sagde bl.a.: ”Hvis vi bruger vores store, fine tusindårsmodeller, ja, så har vi løst globaliseringen. For over tid ender det med, at vi ejer hele verden. Og så er det problem så at sige løst. Men måske viser det dog udfordringen i at bruge langsigtede modeller. At de nok har en begrænsning alligevel.” (citeret efter Tage Clausen i Jyllands Posten, 2.sept.)
Det er i – visse – medier, bl.a. DR, blevet til: ”over tid ender det med, at vi ejer hele verden”. Og det er jo det stik modsatte af, hvad Thor Pedersen sagde. Hans ærinde var på hæderlig intellektuel vis at så tvivl om de fine prognoser, han selv som minister fremførte.
Thor Pedersen følte sig med rette fejlciteret. Citatet var grebet ud af konteksten! Så han bad DR præcisere.
I Deadline, tirsdag d. 31. august, var det så Kurt Strands opgave at præcisere Thor Pedersens udtalelse i den rette kontekst. Det blev gjort i udsendelsens sidste 45 sekunder:
Nu skal vi høre, hvad Thor Pedersen sagde i den rigtige kontekst:
Og så så man ministeren sige: ”Hvis vi bruger vores store, fine tusindårsmodeller, ja, så har vi løst globaliseringen. For over tid ender det med, at vi ejer hele verden. Og så er det problem så at sige løst.” (!)
At slutte netop der er selvfølgelig ikke tilfældigt! Det er en planlagt, ”sorteret og analyseret” løgn! En journalist, der gør sig skyldig i den form for villet fusk er naturligvis en skam og skandale for hele standen. Men journaliststanden er måske ikke bedre værd? Kurt Strand er netop blevet valgt til at være formand for Cavling–komiteen!
Inspirationen til dette indlæg er en klumme skrevet af Tage Clausen i Jyllands-Posten. Han er journalist, så der er da hæderlige – undtagelser (?)
Men i Deadline tirsdag, den 31. august, gik det galt for Kurt Strand – som det uvægerligt må for journalister af hans prægning: løgnen blev evident og bevisligt tilsigtet.
Finansminister Thor Pedersen, der siges at være francofil og måske har et vist åndeligt afsæt i den cartesianske skepticisme, er - i hvert fald efter min vurdering - en raffineret personlighed, der rækker en hel del ud over Kurt Strands muligheder. (Måske) derfor anlagde han i 2006 ved fremlæggelsen af Finansloven en kritisk distance til sine egne regnedrenges udregninger og prognoser. Han sagde bl.a.: ”Hvis vi bruger vores store, fine tusindårsmodeller, ja, så har vi løst globaliseringen. For over tid ender det med, at vi ejer hele verden. Og så er det problem så at sige løst. Men måske viser det dog udfordringen i at bruge langsigtede modeller. At de nok har en begrænsning alligevel.” (citeret efter Tage Clausen i Jyllands Posten, 2.sept.)
Det er i – visse – medier, bl.a. DR, blevet til: ”over tid ender det med, at vi ejer hele verden”. Og det er jo det stik modsatte af, hvad Thor Pedersen sagde. Hans ærinde var på hæderlig intellektuel vis at så tvivl om de fine prognoser, han selv som minister fremførte.
Thor Pedersen følte sig med rette fejlciteret. Citatet var grebet ud af konteksten! Så han bad DR præcisere.
I Deadline, tirsdag d. 31. august, var det så Kurt Strands opgave at præcisere Thor Pedersens udtalelse i den rette kontekst. Det blev gjort i udsendelsens sidste 45 sekunder:
Nu skal vi høre, hvad Thor Pedersen sagde i den rigtige kontekst:
Og så så man ministeren sige: ”Hvis vi bruger vores store, fine tusindårsmodeller, ja, så har vi løst globaliseringen. For over tid ender det med, at vi ejer hele verden. Og så er det problem så at sige løst.” (!)
At slutte netop der er selvfølgelig ikke tilfældigt! Det er en planlagt, ”sorteret og analyseret” løgn! En journalist, der gør sig skyldig i den form for villet fusk er naturligvis en skam og skandale for hele standen. Men journaliststanden er måske ikke bedre værd? Kurt Strand er netop blevet valgt til at være formand for Cavling–komiteen!
Inspirationen til dette indlæg er en klumme skrevet af Tage Clausen i Jyllands-Posten. Han er journalist, så der er da hæderlige – undtagelser (?)
