Kurrild-Klitgaard: Rød, blå eller bare grå?

"Så mens farven på finansloven næppe er så blodrød, som Enhedslisten kunne ønske sig, er det omvendt meget svært at se den som »blå« i nogen menin...

Peter_Kurrild-Klitgaard

09/12/2013


"Så mens farven 
på finansloven næppe er så blodrød, som Enhedslisten kunne ønske sig, er det omvendt meget svært at se den som »blå« i nogen meningsfuld forstand. Mest af alt er den bare »grå«: Status quo og lidt mere af det samme. Ligesom man plejer.

Så hvorfor gik V og K overhovedet med, når man reelt intet fik, men til gengæld måtte lægge stemmer til meget, der ikke just kan kaldes borgerlig politik? Venstre havde brug for, at TV-billederne handlede om noget andet end Lars Løkke Rasmussen, GGGI, bilag og rod. De Konservatives mandater var reelt helt ligegyldige for finansloven – SRSF og V udgjorde et flertal tilsammen – men partiet er i en så vælgermæssigt underdrejet tilstand, at hvert lille TV-indslag er så værdsat som et »bip« fra maskinen, der måler partiets hjerteslag. Uanset indholdet.

På den måde kom årets vigtigste lov igen til at handle om alt andet end selve det politiske indhold. Spil for galleriet, hvor næsten ligegyldige dispositioner tales op som sejre, og omkostningerne underspilles, mens de reelle politiske forskelle bliver mindre og mindre, og problemer forbliver uløste."