Det er efterhånden blevet folklore, at SRSF-regeringen fører »borgerlig« politik. Men det er en unfair karakteristik – over for regeringen, som på mange punkter faktisk er ganske loyal over for sit ideologiske udgangspunkt, og over for ideologiske etiketter, som helst skulle være meningsfulde.
...
Det er derfor ikke borgerlig-liberal økonomisk politik at forlænge dagpengeperioden, hæve kontanthjælpen, afskaffe starthjælpen, lave såkaldte »akutjob«, forøge den kommunale udligning – eller lægge sig fast på, at verdens største offentlige sektor skal fortsætte med at vokse frem til 2020. Det er ikke borgerlig-liberal skatte- og erhvervspolitik at hæve beskatning af aktieudbytter, lønsumsafgift på aviser, afgifter på sodavand, øl, vin, slik og chokolade, indføre NOx-afgift og arbejdsskadeafgift, samt beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og leasingbiler. Det er ikke borgerlig-liberal uddannelsespolitik at indføre gruppeeksamener og heldagsskoler. Det er ikke borgerlig-liberal retspolitik at give Skat adgang til privat ejendom uden retskendelse eller blande sig i, hvem private virksomheder skal vælge til deres ledelser. Det er slet ikke borgerlig-liberal politik med randzone-loven at foretage, hvad der reelt er den største nationalisering af privat ejendom i nyere danmarkshistorie.
