"Et par skribenter og kommentatorer har f.eks. mindedes, hvordan partiet med profiler som Preben Wilhjelm udfordrede de til enhver tid værende magthavere, kæmpede for retssikkerhed og en verden uden atomvåben.
Det er én måde at se på VS’ rolle, men også en meget selektiv og fragmentarisk. For mens det er sandt, at nogle VS’ere fra tid til anden kæmpede for “borgerlige frihedsrettigheder”, var det langt fra dét, der skabte partiet eller var det ideologiske kendemærke. Det var derimod en sekterisk, yderligtgående og ofte voldsromantiserende form for marxisme. [...]
Når det er rigtige mennesker af kød og blod, der dør, anses det normalt for god opførsel ikke straks at tale skidt om den afdøde. Når det gælder et politisk parti som Venstresocialisterne er der god grund til, at enhver, der foretrækker frihed fremfor ufrihed og demokrati fremfor tyranni, drager et lettelsens suk."