"[Er] skattely nødvendigvis en skidt ting? Har man – lønmodtagere og virksomheder – fri adgang til at etablere sig eller forlade et marked, har man (alt andet lige) noget, der minder om et marked med konkurrence. I det store billede vil lande, regioner og kommuner altid konkurrere med hinanden med hensyn til, hvilke niveauer af ydelser, de tilbyder, og hvor meget af indbyggernes indkomster og formuer, de lægger beslag på. Nogle satser på attraktive skatter, andre på attraktive ydelser, endnu andre på en blanding.
Økonomiske historikere har i årtier peget på netop sådan konkurrence i forhold til, hvorfor det netop blev Europa, der fra sen- renæssancen og frem begyndte at spurte af sted fra resten af verden økonomisk, og senere frembragte den industrielle revolution og dens største velstandseksplosion i menneskehedens historie. Europa var nemlig kendetegnet af et par samtidige fænomener: På den ene side en (i det store billede) relativt homogen institutionel og kulturel karakter, kendetegnet ved latin, kirkeret og sædvane, og på den anden side en ekstremt fragmenteret og decentraliseret politisk karakter, med mange, relativt forskellige fyrstedømmer. Hvis den ene fyrste blev for tyrannisk og udplyndrende, kunne mange borgere relativt let flytte korte afstande og komme under en mindre slem en af slagsen. Det lagde i praksis effektive begrænsninger på, hvor høje skatter, fyrsterne kunne opkræve – og skabte grundlaget for fremvæksten af moderne kapitalisme og det europæiske mirakel."
