Nutidens Konservative hylder Edmund Burke som deres ideologiske grundlag. Men som regel er det en ganske selektiv læsning. Den virkelige Edmund Burke var, når det gjaldt privat ejendomsret og markedsøkonomi, en hardcore klassisk liberal:
"Ikke sjældent fremstilles han i praksis som en slags repræsentant for en “midten-af-vejen” holdning lige langt fra den økonomiske liberalisme og ditto socialisme. Som en Connie Hedegaard iklædt 1700-tals-paryk og -skødefrakke–klar til kamp for social ansvarlighed, en pæn tone og global bæredygtighed.
Det ville Burke nu nok have frabedt sig–især hvis han havde kunnet se, hvad de selvsamme gør sig til talsmænd for i praktisk politik, altimens de påberåber sig hans navn. For nutidens Konservative citerer som regel Burke, som en vis person læser Biblen. De ignorerer konteksten og alt andet end Burkes kritik af Den Franske Revolution som udslag af systemtænkning. De ser bort fra, at Burke selv ræsonnerede indenfor rammerne af naturretstænkning og var en prominent fortaler for, at alle mennesker har et sæt af medfødte, naturlige rettigheder, uanset om disse måtte være implementeret i konkret lovgivning eller ej. De glemmer, at han var parlamentsmedlem og chefideolog for det liberale Whig-parti, de konservative Toryers væsentligste modstander og bedste ven med liberalismens “bedstefader”, Adam Smith."
