Kunstner rejser kritik af underforbrug | RokokoPosten

"Kunstneren Ivar Bjørnholm viser rundt på Sorø Kunstmuseum, hvor hans udstilling “Unconsumed collective decay” vises indtil udgangen af december

Michael Friis,

26/11/2011

"Kunstneren Ivar Bjørnholm viser rundt på Sorø Kunstmuseum, hvor hans udstilling “Unconsumed collective decay” vises indtil udgangen af december. Bjørnholms værker består af rå, nonfigurative jernskulpturer, som ifølge kunstneren skal tolkes som en kritik af danskernes underforbrug og foruroligende indbyrdes solidaritet.

“Jeg tror, at rigtig mange er mere optagede af fællesskabet, end de er af at købe ting til sig selv. Tit oplever jeg folk, som kun køber én bil, selvom de har råd til to. Så skal man høre på deres klichéer om finanskrise, eller hvordan de kun kan køre i én bil ad gangen. Det er forstemmende, men nok desværre typisk for den danske nationalkarakter,” siger kunstneren."