Der er ikke gået meget mere end en måned siden valget, og Helle Thorning ser allerede fysisk nedslidt og brugt ud. Det samme gør hendes regering, som knager i fugerne og truer med at kollapse. Hvis hun havde ventet at få en let start som landets første kvindelige statsminister, så har hun gjort regning uden vært - og det i en grad som sjældent er set i dansk politik.
Efter de første 14 dage står det klart, at regeringens varemærke er og bliver de massive løftebrud, og der er ikke kommet en eneste initiativ, som har fået en positiv modtagelse. Den velvilje og positive stemning, der sædvanligvis præger en ny regering, er suspenderet, og meningsmålingerne har allerede dømt Helle Thorning ude, og vælgerne sukker efter Lars Løkke. Mens Venstre tordner frem styrtbløder både SF og S samtidig med at baglandet i de 2 partier drømmer om en næste regering uden de radikale.
Og der bliver værre endnu ..... Netop som samtlige ministre forsøger at bortforklare løftebruddene med Dansk økonomis ringe forfatning - underforstået at det er den tidligere regerings skyld - så tager IMF luften ud af den strategi ved at udnævne Danmark til at være i Europæisk særklasse. Og for at gøre ondt værre, baserer IMF deres karaktergivning på en forudsætning om at den afgående regerings reformer gennemføres som planlagt.
De mest synlige problemer kommer fra SF, som er i vilde interne diskussioner: Det startede med Vigsø Bagge´s erklæring om at forlade partiet, hvilket indenfor 12 timer blev vekslet til en gruppeformands post. Det er højst usædvanligt at benytte netop denne centrale post til at passivisere et løsgående missil. Så kom kritikken af Thor Möver, som måtte forlade partiets næstformandspost - naturligvis af egen fri vilje, men han havde blot ikke haft tid til at meddele partiledelsen det. Nu er der så opstået diskussion om millionærskatten, og selv om Helle Thorning har forsøgt at lægge låg på, så fremturer SF´s bagland fortsat med udmeldingerne. Astrid Krag har også blandet sig i løjerne med en direkte løgn om hvad rigsrevisorerne har udtalt om overbetaling af privathospitaler; Det er omkostningsfri tale for en oppositionspolitiker, men det kan blive stærkt problematisk for en minister.Det er ren amatørteater.
Mens dette absurde teater udspiller sig for åbent tæppe holder oppositionen efterårsferie. Der er simpelthen ikke behov for at de puster til ilden - regeringens selvdestruktion kører på autopilot.
Indtil videre har Enhedslisten holdt sig i ro, hvilket formentlig skyldes 2 ting: For det første har de for længst erkendt, at de er og bliver stemmekvæg, som ikke har noget som helst valg, andet end at støtte regeringen uanset hvad den finder på. Når de ikke længere kan holde til det, vælter regeringen, og så er det slut med folketingskarrieren for en stor del af de nye medlemmer. For det andet har de formentlig fået lovning på en vis kompensation i den nye finanslov i form af initistiver til en "reduktion af fattigdommen". Det er endnu ikke gået op for dem, at de her vil støde ind i regeringens forsigtighedsprincip, som indebærer at alt det lovede skal gennemføres .... når finansieringen er fundet.
Det politiske projekt er dødt - hvis det nogensinde har levet som andet end en forkromet plan på spindoktorernes tegnebræt. Det eneste lim der holder den nye regering fast på taburetterne er viljen til magt, og selv om den vilje er stærk, så er det næppe en lim der holder længe.
