LEDER: "Danskerne er parate til skattestigninger," lød budskabet fra store dele af pressen i går på baggrund af en meningsmåling i Ugebrevet A4. Man kunne lige så godt have skrevet, "Danskerne er parate til mere brugerbetaling", for det er cirka fire ud af ti danskere faktisk, ligesom der er cirka fire ud af ti danskere, som siger ja til øget skat. Måske kunne man også have skrevet, "Danskerne er parate til at skære i overførselsindkomster", men det ville naturligvis have forudsat, at man havde givet dem mulighed for at svare det i meningsmålingen - og det gjorde man ikke.
Spørgsmålet til danskerne lød sådan her: Hvis der er underskud på statens finanser, hvilke af følgende løsninger vil du så foretrække? Det mest bemærkelsesværdige ved undersøgelsen er, at kun meget få danskere bakker op om det, som politikerne faktisk gør nu, hvor der er et underskud på årets finanslov på 90 mia. kr., nemlig at stifte mere gæld. Det er en politik, som kun sølle otte procent af danskerne synes, at man skal føre.
Det spørgsmål, som politikerne derfor burde svare på igen og igen frem mod næste valg er, hvad de så vil gøre, når de ikke har opbakning til at gældsætte de kommende generationer. Vil de holde igen med de offentlige udgifter til service? Vil de indføre mere brugerbetaling? Vil de spare på overførselsindkomsterne? Eller vil de lade borgerne betale mere i skat?
Venstre peger faktisk på reformer af overførselsindkomsterne, selvom det endnu er småt med konkrete forslag. De Konservative vil også være med her og er i tilgift også åbne for mere brugerbetaling, men også her mangler man endnu at fremlægge konkrete forslag. Liberal Alliance vil gøre det hele og tøver ikke med at pege på, hvor det kan gøres.
Men hvad vil Dansk Folkeparti og oppositionen til venstre for regeringen? Indtil videre ingenting, hvilket i realiteternes verden er ensbetydende med at stifte mere gæld - en politik som altså kun bakkes op af otte procent af befolkningen. Hvorfor gør regeringen ikke et stort nummer ud af det? Hvorfor udstiller statminister Lars Løkke Rasmussen, der for tiden er så trængt af meningsmålinger og pressemodvind, ikke denne afgrundsdybe forskel på, hvad befolkningen vil, og hvad S-SF-alternativet og Dansk Folkeparti har at byde på? Målet må være at gøre det klart, at kun et stærkt samarbejde mellem Venstre, de Konservative, Liberal Alliance og måske Det Radikale Venstre kan lede landets økonomi på ansvarlig vis. Så må befolkningen vælge: Borgerlig-liberal ledelse af landet eller en tur ud over afgrunden med Helle, Villy og Pia.
Spørgsmålet til danskerne lød sådan her: Hvis der er underskud på statens finanser, hvilke af følgende løsninger vil du så foretrække? Det mest bemærkelsesværdige ved undersøgelsen er, at kun meget få danskere bakker op om det, som politikerne faktisk gør nu, hvor der er et underskud på årets finanslov på 90 mia. kr., nemlig at stifte mere gæld. Det er en politik, som kun sølle otte procent af danskerne synes, at man skal føre.
Det spørgsmål, som politikerne derfor burde svare på igen og igen frem mod næste valg er, hvad de så vil gøre, når de ikke har opbakning til at gældsætte de kommende generationer. Vil de holde igen med de offentlige udgifter til service? Vil de indføre mere brugerbetaling? Vil de spare på overførselsindkomsterne? Eller vil de lade borgerne betale mere i skat?
Venstre peger faktisk på reformer af overførselsindkomsterne, selvom det endnu er småt med konkrete forslag. De Konservative vil også være med her og er i tilgift også åbne for mere brugerbetaling, men også her mangler man endnu at fremlægge konkrete forslag. Liberal Alliance vil gøre det hele og tøver ikke med at pege på, hvor det kan gøres.
Men hvad vil Dansk Folkeparti og oppositionen til venstre for regeringen? Indtil videre ingenting, hvilket i realiteternes verden er ensbetydende med at stifte mere gæld - en politik som altså kun bakkes op af otte procent af befolkningen. Hvorfor gør regeringen ikke et stort nummer ud af det? Hvorfor udstiller statminister Lars Løkke Rasmussen, der for tiden er så trængt af meningsmålinger og pressemodvind, ikke denne afgrundsdybe forskel på, hvad befolkningen vil, og hvad S-SF-alternativet og Dansk Folkeparti har at byde på? Målet må være at gøre det klart, at kun et stærkt samarbejde mellem Venstre, de Konservative, Liberal Alliance og måske Det Radikale Venstre kan lede landets økonomi på ansvarlig vis. Så må befolkningen vælge: Borgerlig-liberal ledelse af landet eller en tur ud over afgrunden med Helle, Villy og Pia.
