Kun en tåbe frygter ikke dyrevenner

Når dyrevenner overfalder Stings Facebook-side, fordi han skal spille koncert i Tivoli, og når danskerne går amok over hunden Thor, så viser det ...

Torben Mark Pedersen,

14/02/2013

Når dyrevenner overfalder Stings Facebook-side, fordi han skal spille koncert i Tivoli, og når danskerne går amok over hunden Thor, så viser det to ting. At interessen for dyrevelfærd er enorm – og naiv.

Det er ikke sådan ligetil at se sammenhængen mellem Stings koncert i Tivoli og de danske minkfarme. Men dyreaktivisternes logik er noget i retning af, at Sting bliver betalt af Tivoli, der - godt nok kun om vinteren – er sponseret af Kopenhagen Fur, der aftager skindene fra de mink, som dyreaktivisterne mener bliver mishandlet på de danske minkfarme.

...

Problemet opstår, når den viden, de bygger deres modstand på, ofte er forankret i uvidenhed og manglende dokumentation, og når modstanden mod pelsproduktionen slet ikke handler om dyrevelfærd, men om politik. Mange dyreaktivister ser minkpelsene som et symbol på en klasseforskel. Der er en grund til, at modstanden mod moderne konventionel svine-, kyllinge- eller kalveproduktion er til at overskue – mens modstanden mod minkproduktion er massiv.