Kulturskatte skabes ikke igennem skatter!

Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen og Jan Neiiendam, projektdirektør i Computerspilzonen slår i dagens Berlingske på tromme for at vi ska...

_slettet_bruger_4365 Ikke angivet,

27/01/2011

Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen og Jan Neiiendam, projektdirektør i Computerspilzonen slår i dagens Berlingske på tromme for at vi skal investere skattekroner i såkaldte kulturerhverv fordi  "Vi producerer film, TV-programmer og computerspil i verdensklasse".

Sjovt at disse "verdensklassse produkter" så ikke kan finansiere sig selv men skal på støtten.

Det er så typisk dansk og så trist når man tænker over det.

F.eks. har den største revolution indenfor spilindustrien de sidste 2 år været de såkaldte Social Games ala Farmville og lign. på Facebook.

Disse spil og den enorme omsætning (Skaberen af Farmville Zynga er på vej mod 2,8 milliarder i årlig omsætning) er skabt af primært amerikanske firmaer der er 100% finansierede af private investeringer og ikke har fået så meget som en cent i "kulturudviklingsstøtte".

Og så er de skabt af en ny ung generation af entreprenører og spiludviklere der for de flestes vedkommende aldermæssigt befinder sig i de tidlige tyvere.

Kreative produkter skabes ikke gennem offentlige støtteordninger men ved at de mennesker der brænder for at udvikle deres projekter rent faktisk gør det i stedet for at spilde tid på alt muligt andet.

Danmark burde på alle måder være et perfekt land for opstart af nye "kultur"orienterede virksomheder idet vi har verdens bedste sikkerhedsnet hvis man fejler i forsøget.

Det der i virkeligheden mangler er en holdningsændring i forhold til at tage risici og en forståelse af at de fleste topper i deres kreativitet og energiniveau allerede i tyverne hvorfor det ikke nytter at man sidder på skolebænken til man er blevet 29-30 år før man kommer ud og prøver kræfter med at skabe produkter man virkelig brænder for.

Endeligt må man også i langt højere grad erkende at det at skabe sit eget gør at man i en periode ikke kan tjene det samme som dem der er ansat i en etableret virksomhed. Det ville dog hjælpe gevaldigt hvis man ikke havde mulighed for at tjene så meget på en karriere i det offentlige i forhold til risikoen ved at forsøge at skabe noget selv.

I forhold til teknisk viden og niveau er der ingen som helst grund til at "Farmville" skulle opfindes i San Francisco og ikke i Danmark. Og statslige støttekroner kommer ikke til at ændre på dette.