Mange lande har som bekendt et Kulturministerium. I Danmark har dette ministerium ikke stor betydning i den enkeltes bevidsthed i modsætning til i Frankrig, hvor Kulturministerposten virkelig har prestige. Hvorfor denne post har så lille en betydning her i landet, har sikkert noget at at gøre med den manglende bevidsthed om vores kulturelle arv.
Kulturministeriet herhjemme er lidt af en tvetydig størrelse. Skellet mellem fritidsaktiviteter og kunst er efterhånden blevet så udflydende, at ministeriet er blevet ambivalent i sine holdninger til, hvem der er taskenspillere, og hvem der er kulturryttere med de nødvendige tøjler.
Uden at være ironisk mener jeg helt alvorligt, at Kulturministeriet kunne lære noget af Landbrugsministeriet. Landbrugsministeriet er i det mindste karakteristisk ved en konsekvent overordnet politik, hvad ikke bare flæskekvoterne indikerer, men også med hensyn til bevidstheden om, hvad kvoterne betyder for handelsbalancen. Det gælder også for den optimale produktion af mælk. Det handler om kvalitet i staldene.
Enhver dyrepsykolog og musisk bevidste embedsmænd i Landbrugsministeriet, (der er dog nogle stykker) kan med et maksimum af stolthed påvise, mens de glemmer alt om kunststoffer og gylle, hvad kvalitativ musik i staldene betyder for den daglige produktion. Hvem har dog ikke hørt om kulturelle køer? Det er nemlig ikke på antallet af kvæg, produktionen hviler, men især på kvaliteten af den musik, køerne lytter til. Som en tidligere landbrugsminister engang sagde til mig: "God mælk hviler på en blanding af Gustav Mahler og Bachs Wohltemperierte Klavier. Dog i en passende blanding".
Og som han videre sagde: "Kald det så bare finkultur. Kald det så bare indoktrinering. Køerne ved i det mindste, hvad jeg taler om".
Mon der er nogen, der anfægter landbrugsstøtten?
Det er nu engang på holdninger, at man bryder grænser. Underholdt skal man nok blive alligevel. Giv befolkningen en chance til at lytte og opleve den komplekse og karakterfulde kunst i en verden af larm og giv de beskedne vækster en mulighed for at blomstre ved hele tiden at se, hvor man træder. Kulturpolitik er yngelpleje og opsøgende virksomhed. Det bekræfter køerne hele tiden.
