Jeg undrer mig over, at især venstreorienterede og radikale ikke vil accptere simple sammenhænge. I denne uge var det så: Minareter, Iran og demokrati i Schweiz, der fik en tur i den venstreorienterede hidsigheds-karrusel.
Sagen er ellers simpel. Med den ene hånd fordømmer Iran Schweiz's (demokratisk vedtagne) minaret-forbud og hyler op om menneskerettigheder og tolerance, med den anden sparker de udenlandske journalister ud og lukker for internettet, så det Islamisk regime fortsat kan frit undertrykke Iranske borgere, uden at omverdenen hører noget om det. Resultatet er at de venstreorienterede har samme synspunkt som Iran, nemlig at Schweiz's borgere ikke selv skal kunne bestemme over Schweiz. Man rasende over, at befolkningen faktisk selv mener noget...
" [...] Iran: Man kan ikke stemme om værdier
Mottaki advarede sin kollega om "konsekvenser" på grund af folkeafstemningen, der "går imod prestigen i et land, som påberåber sig at tale for demokrati og menneskerettigheder".
- Værdier som tolerance, dialog og respekt for andre religioner bør aldrig bringes til folkeafstemning, argumenterede den iranske udenrigsminister, der derpå advarede om "konsekvenser" for anti-islamiske handlinger, skriver Irna.
[...]" (fra dr.dk --> http://bit.ly/8R0T8u )
Det er udmeldingen fra det selvsamme Iran som konsekvent knægter ytringfriheden i deres egen islamiske stat (alt imens de brygger på kernevåben):
"Iran lukker for udenlandsk presse
05. dec. 2009 20.07 Udland
De fleste internetforbindelser i Irans hovedstad, Teheran, er gået ned. Det er sket lørdag - to dage forud for oppositionsgruppers planlagte demonstrationer imod præsident Mahmoud Ahmadinejad.
Samtidig har Irans regering ifølge det tyske nyhedsbureau dpa meddelt den udenlandske presse i Iran, at den fra den 7. til den 9. december ikke har tilladelse til at arbejde i det centrale Teheran. [...]" (via. dr.dk --> http://bit.ly/4otd5z )
Det burde få venstreorienterede (og radikale) til at undre sig bare en smule, men det gør det selvsagt ikke og ingen venstreorienterede stiller de helt naturlige spørgsmål:
Hvordan skulle vi kunne acceptere, at det samme land som undertrykker sine egne borgere med Islam hyle over at Islam ikke kan blive frit rullet ud i hele EU?
Hvorfor vil Iran, der allerede har massere af den dejligste Islam, ikke vil lade sine egne borgere demonstrere frit og ytre sig?
Nå ja, og så den sidste "lille" ting: Hvorfor vil Iran gerne vil del-finansiere en stor moske med 30 meter høje minareter i Københavns Nord Vest kvarter?
Peger man på disse ting, så havner de venstreorienterede i en psykologisk tilstand jeg betegner som "kultur-rage". Rendyrket kultur-raseri blusser op, ligeså snart man stiller spøgsmålstegn ved den ventreorienterede kulturopfattelse. Venstrefløjen havner med stor forudsigelighed i et frående kuturl-raserianfald, hvis andre ikke er enige i deres nymfomaniske syn på diversitet, kultur og religion.
De vil ikke diskutere, den underliggende påstand om at "alting er lige godt..." og derfor oplever vi i disse år denne "kultur-rage" i fuld flor. De samme personer slider orderne "dialog" og "forståelse" op, bruger raseri til at forhindre en sober debat om samfunds kvalitet og Islams manglende nytteværdi i det danske velfærdssamfund.
De de venstreorienterede ikke kan forklare deres kulturliderlighed med rationelle argumenter, så anvender de istedet tabersprog: Hidsighed, raseri og forsøg på social marginalisering af anderledestænkende. Alle der ikke er enige dvs. alle der søger at forholde sig rationelt til situationen søges kanøflet. Fornuften selv skal gøres til noget ufint; for hvordan skal man ellers presse borgerne til at acceptere noget irationelt som de endda helst er fri for?
Helt galt bliver det, når de der hævder at være socialister fremfører synspunkter der viser, at de ikke mener at borgerne selv skal spørges. Socialister, der i ramme alvor taler om, at borgerne ikke selv må vælge - at de ikke kan vælge (er de da for dumme?). Man sidder endvidere med det kedelige indtryk, at venstrefløjen faktisk kun er demokratisk indestillet, når de har flertal. Episoder som ungdomhus, kirkeasyl og snart COP15 uro, synes at støtte denne påstand. Men hvad, national socialisterne var jo også netop dét: socialister.
Ingen kan svare mig på, hvorfor det er en god idé at Iran finansiere 30 meter høje tårne 3 kilometer fra hvor jeg bor, imens man f.eks. ikke må bygge kirker i Islamiske lande. Ingen kan forklare hvorfor borgernes egen holdning til sagen ikke duer. Ikke vil acceptere at jeg er uenig i, at det er en god idé, deres svar er kultur-rage. De venstreorienterede føler sig nemlig hævet over fornuften selv, i alle fald hvis talen falder på: kultur, diversitet og religion...
Sagen er ellers simpel. Med den ene hånd fordømmer Iran Schweiz's (demokratisk vedtagne) minaret-forbud og hyler op om menneskerettigheder og tolerance, med den anden sparker de udenlandske journalister ud og lukker for internettet, så det Islamisk regime fortsat kan frit undertrykke Iranske borgere, uden at omverdenen hører noget om det. Resultatet er at de venstreorienterede har samme synspunkt som Iran, nemlig at Schweiz's borgere ikke selv skal kunne bestemme over Schweiz. Man rasende over, at befolkningen faktisk selv mener noget...
" [...] Iran: Man kan ikke stemme om værdier
Mottaki advarede sin kollega om "konsekvenser" på grund af folkeafstemningen, der "går imod prestigen i et land, som påberåber sig at tale for demokrati og menneskerettigheder".
- Værdier som tolerance, dialog og respekt for andre religioner bør aldrig bringes til folkeafstemning, argumenterede den iranske udenrigsminister, der derpå advarede om "konsekvenser" for anti-islamiske handlinger, skriver Irna.
[...]" (fra dr.dk --> http://bit.ly/8R0T8u )
Det er udmeldingen fra det selvsamme Iran som konsekvent knægter ytringfriheden i deres egen islamiske stat (alt imens de brygger på kernevåben):
"Iran lukker for udenlandsk presse
05. dec. 2009 20.07 Udland
De fleste internetforbindelser i Irans hovedstad, Teheran, er gået ned. Det er sket lørdag - to dage forud for oppositionsgruppers planlagte demonstrationer imod præsident Mahmoud Ahmadinejad.
Samtidig har Irans regering ifølge det tyske nyhedsbureau dpa meddelt den udenlandske presse i Iran, at den fra den 7. til den 9. december ikke har tilladelse til at arbejde i det centrale Teheran. [...]" (via. dr.dk --> http://bit.ly/4otd5z )
Det burde få venstreorienterede (og radikale) til at undre sig bare en smule, men det gør det selvsagt ikke og ingen venstreorienterede stiller de helt naturlige spørgsmål:
Hvordan skulle vi kunne acceptere, at det samme land som undertrykker sine egne borgere med Islam hyle over at Islam ikke kan blive frit rullet ud i hele EU?
Hvorfor vil Iran, der allerede har massere af den dejligste Islam, ikke vil lade sine egne borgere demonstrere frit og ytre sig?
Nå ja, og så den sidste "lille" ting: Hvorfor vil Iran gerne vil del-finansiere en stor moske med 30 meter høje minareter i Københavns Nord Vest kvarter?
Peger man på disse ting, så havner de venstreorienterede i en psykologisk tilstand jeg betegner som "kultur-rage". Rendyrket kultur-raseri blusser op, ligeså snart man stiller spøgsmålstegn ved den ventreorienterede kulturopfattelse. Venstrefløjen havner med stor forudsigelighed i et frående kuturl-raserianfald, hvis andre ikke er enige i deres nymfomaniske syn på diversitet, kultur og religion.
De vil ikke diskutere, den underliggende påstand om at "alting er lige godt..." og derfor oplever vi i disse år denne "kultur-rage" i fuld flor. De samme personer slider orderne "dialog" og "forståelse" op, bruger raseri til at forhindre en sober debat om samfunds kvalitet og Islams manglende nytteværdi i det danske velfærdssamfund.
De de venstreorienterede ikke kan forklare deres kulturliderlighed med rationelle argumenter, så anvender de istedet tabersprog: Hidsighed, raseri og forsøg på social marginalisering af anderledestænkende. Alle der ikke er enige dvs. alle der søger at forholde sig rationelt til situationen søges kanøflet. Fornuften selv skal gøres til noget ufint; for hvordan skal man ellers presse borgerne til at acceptere noget irationelt som de endda helst er fri for?
Helt galt bliver det, når de der hævder at være socialister fremfører synspunkter der viser, at de ikke mener at borgerne selv skal spørges. Socialister, der i ramme alvor taler om, at borgerne ikke selv må vælge - at de ikke kan vælge (er de da for dumme?). Man sidder endvidere med det kedelige indtryk, at venstrefløjen faktisk kun er demokratisk indestillet, når de har flertal. Episoder som ungdomhus, kirkeasyl og snart COP15 uro, synes at støtte denne påstand. Men hvad, national socialisterne var jo også netop dét: socialister.
Ingen kan svare mig på, hvorfor det er en god idé at Iran finansiere 30 meter høje tårne 3 kilometer fra hvor jeg bor, imens man f.eks. ikke må bygge kirker i Islamiske lande. Ingen kan forklare hvorfor borgernes egen holdning til sagen ikke duer. Ikke vil acceptere at jeg er uenig i, at det er en god idé, deres svar er kultur-rage. De venstreorienterede føler sig nemlig hævet over fornuften selv, i alle fald hvis talen falder på: kultur, diversitet og religion...
