Staten er som bekendt en amoralsk institution, som bygger på tvang. Alligevel er det en institution som fylder en stor del af vores hverdag. Det er fordi den lover og til en hvis grad sørger for "velfærd". Men i forhold til den velstand vi kunne have haft, er statens nuværende tilbud og gøremåder sølle.
Kort sagt dræner staten økonomien, idet den tager en masse penge fra folk, og bruger dem dårligt, forstået på den måde at den ikke kan få 1000,- til at række ligeså langt som den rigtige ejer af pengene kan. Simpelthen fordi pengene bliver tvangs opkrævet, de kommer alt for nemt, og så forsvinder de naturligvis også nemt igen. Sådan er det.
Enden bliver at produktiviteten og det ægte overskud forsvinder hvilket gør at velfærdstaten til sidst dør. Der kommer simpelthen en tid hvor skatterne ikke kan presses højere, og staten ikke kan bære underskuddet længere. Det vil sige den fejlslagne ideologi om velfærd faktisk forsvinder af sig selv.
Men det næste kapitel i historien bliver noget i retning af at staten skal beskytte den danske kultur. Folk har nu givet afkast på idéen om en markedsøkonomi, fordi det var det de troede fandt sted, under velfærdsepoken. Så hverdagen vil blive mere grå hvor kun enkelte store virksomheder vil være tilbage og hvor der blot vil blive sørget for de mest grundlæggende ting. Skolevæsnet og sygehusvæsnet vil bestå men folk har givet afkast på idéen om kvalitet og grundighed, så det bliver sådan nogle maskine agtige instituioner der nærmest behandler folk på samlebånd. Men det som lader hele den situation bestå er selve kulturkampen, at det er nødvendigt for at sikre danskerne mod et onde.
