Journalisten Mona Eltahawy er løsladt, men blev udsat for fysisk og seksuel mishandling, meddeler hun.
Den internationalt kendte egyptisk-amerikanske journalist Mona Eltahawy er atter på fri fod, efter hun natten til torsdag blev anholdt af egyptiske sikkerhedsstyrker.
- Ud over at banke mig udsatte de hunde fra sikkerhedsstyrkerne mig for de værste seksuelle overgreb nogensinde, skriver hun på sin Twitter-profil og tilføjer, at der var fem-seks betjente om at befamle hende.