Vi er vant til, at flygtninge vil til Europa. Nu flygter europæere til et bedre liv i lande som USA og Angola.
Traditionelt har Europa været mål for flygtninge fra blandt andet Mellemøsten og Afrika. Men den økonomiske krise har skabt en ny slags flygtninge: Europæere, som flygter fra økonomisk krise og mismod.
Den britiske avis The Guardian skriver, at titusindvis af mennesker fra lande, der er særlig ramt af den økonomiske krise, forlader deres hjemlande.
Det gælder grækere, portugisere og irere.