Vi ved alle, at venstrefløjen har gjort sit bedste for gennem undskyldninger og formildelse at komme i seng med Islam. De har en god del af æren for muliggørelsen af væksten af Politisk Islam i frie samfund og moderate muslimske lande i eksempelvis Asien. Gennem bøger, taler, hjemmesider, institutioner, organisationer og universiteter løber benægtelsen af Politisk Islam uophørligt løbsk. Som de Nyttige Idioter af Politisk Islam har de hjulpet Politisk Islam med at udvikle sig i moderate muslimske og ikke-muslimske lande.
Men venstrefløjens Nyttige Idioter muliggør ikke blot for den politiske agenda af Islam at bevæge sig fremad gennem sine benægtelser. Hvad vigtigere er, har venstrefløjen over de sidste 40 år systematisk befrugtet den drivende strategi af Radikal Islam med sin liberale gødning, eller hvad de ynder at kalde deres ”Progressive Ideologi”. Gennem de sidste 40 år har friheden, takket være liberale venstreorienterede verden over, ledt til handlefrihed og et ”klasseløst” samfund – noget tilhængerne af Islam ikke kan tolerere.
Jeg taler ikke om Karl Marx´s utopiske drøm om en klasseløs verden. Med klasse mener jeg ikke snobberi, arrogance eller indbildskhed. Ej heller mener jeg noget reserveret de velbeslåede. Nej, jeg taler om noget der består og forbliver det samme gennem alle tider, og ikke er afgrænset en social gruppe eller type person. Jeg taler om klasse som stil – en stil der aldrig går af mode.
Alle kan have klasse – selv et samfund. Nogen med klasse har en vis elegance og stil, smag og maner, én der er altruistisk, nobel, selvløs – endog modig. Det er den klasse jeg taler om – den klasse de progressive liberale har gjort så dygtigt et arbejde med over de seneste 40 år at fordrive fra os selv og vore samfund.
Den liberale venstrefløj har løftet klasseløsheden til en kunst. Den gennemtrænger nu alle facetter af vore samfund og psyker. Vi ønsker det. Vi begærer det. Vi kan ikke få nok af det. Over alt vi vender os, ser vi det. Aviser og blade råber det ud fra hylderne i supermarkederne og fra fjernsynene ud i dagligstuerne, og talkshowene brøler de ud af radioerne.
Jeps, Marx, den utopisk drømmer, ville have været stolt. Den liberale venstrefløj under banneret af ytringsfrihed og Politisk Korrekthed har gjort et ret godt stykke arbejde med at fordrive klasse fra vore samfund. Og den har gjort noget andet. Den nærer den islamistiske agenda, og viser det store flertal af hverdagsmuslimer, at vestlig civilisation er dekadent og en trussel mod deres værdier og overbevisninger. Islamisterne peger gang på gang på, hvordan vore ”friheder” har ført til et selvtilfredst og umoralsk samfund.
Eksempelvis ønsker muslimske kvinder ifølge en ABC artikel, at muslimske kvinder gerne vil have vestens rettigheder, men ikke vestens kultur.
En ny Gallup undersøgelse der undersøgte 1.000 personer i et personligt interview i lande inklusive Ægypten, Iran, Jordan, Libanon, Marocco, Pakistan, Saudi Arabien og Tyrkiet fandt, at de fleste kvinder ønskede retten til at stemme frit, at køre uledsaget, at arbejde udenfor hjemmet, og endog påtage sig lederskab i deres samfund. Selvom muslimske kvinder anerkendte, at kvinder i Vesten har flere rettigheder, fandt undersøgelsen, at de ikke ønskede, at deres egne samfund skulle optage vestlige værdier. Gallupundersøgelsen konkluderede, at muslimske kvinder tenderede at anse vestlig kultur som moralsk korrupt og besat af ”Sex, Drugs and Rock´n Roll”.
Dalia Mogahed, direktør for Gallup Muslim Studies, der udførte undersøgelsen, siger at muslimske kvinder ser en nedbrydning af traditionelle værdier i Vesten. ”Seksuel frihed portrætteret i vestlige medier er faktisk nedgørende overfor kvinder, ikke en form for frigørelse”.
Traditionelle værdier? Hmmm. Lyder det ikke bekendt? Er det ikke de konservatives mantra?
Vesten er en trussel mod den islamiske kultur, men det er ikke det konservative højre der har skylden, men venstrefløjen selv. Se på hvad venstrefløjen forsvarer. Følgende er deres agenda:
Pornografi, gangster rap, nøgenhed, klasseløse fjernsynsserier og radioudsendelser som Sex and the City, South Park, Family Guy og Howard Stern, sex og vulgært sprog på film, homoseksualitet, familier med én forælder, ytringsfrihed og ansvarsløse udtryk og angreb på den jødisk kristne religion, bare for at nævne nogle få.
Højrefløjens agendaer: Familieværdier, anti homoseksuelle ægteskaber, anti én forælder familier, offentlig fejringen af religiøse feriedage og opretholdelsen af jødisk-kristen kultur.
Næsten det stik modsatte af hvad Vesten støtter – og interessant nok – meget af det muslimerne støtter – bortset fra den jødisk-kristne del.
Jep, jeg kan se de rådne frugter og grøntsager – eller værre – parate til at blive smidt, for det jeg sagde om vores antagelige udtryksfrihed, uden ansvar for dette udtryk. Spice Girls er et godt eksempel. De nedgør vores land, og tuder så når folk ikke køber deres albums , grundet deres politiske ordskvalder. Ligeledes for venstrefløjens berømtheder.
I en artikel i Sunday Sun hvor Dr. Muhammed Abdul Bari sagde, at opfattelserne af muslimer var så negative, at der var fare for, at folks sind ville blive ”forgiftede som i tredverne”. Den uudtalte mening med hans ordvalg var, at han mente, at Storbritannien var ved at udvikle sig til et nazityskland.
Dette er selvfølgelig absurd, og selvom han ikke sagde ordet ”nazi” i artiklen, ved vi ret godt hvad han mente. Enhver der følger de uophørlige forsøg på at male et billede af dem selv som ofre, mens de prøver at påtvinge deres værdier og overbevisninger på den ikke-muslimske verden ved, at det kun er en anden måde at sige, at muslimer er de nye jøder.
Jeg læste læsernes kommentarer, og der var særligt én der sprang i øjnene:
”Personligt har jeg ingen problemer med det han sagde, og at dømme ud fra kommentarerne her (terrorister, immigranter) har han indlysende ret. Hvor mange af jer kender faktisk nogen fra det islamiske samfund, eller har taget jer tid til at finde ud af det? Ingen vil jeg mene. Hvorfor skulle folk tage hjem, når de er født her? Stop drikkeriet på offentlige steder – giver god mening for mig. Skilsmisse, familier med én forælder, drukkenbolte, banditter, vigende kirkegang, manglende uddannelse, mord, skyderier, knivstikkeri – dette er det engelske samfunds virkelige tilstand. Det er altid den engelske tankegang at bebrejde den fremmede – men vågn op til virkeligheden? vi kan sandelig lære af andre”.
Muslimske reaktioner på vore moderne sociale værdier ligger meget tæt på de af eksempelvis den kristne fundamentalist Pat Robertson, der afskyr Halloween, der mener, at 9/11 var Gud´s straf for støtten til homoseksuelle og andre yderligtgående ideer, der vil bringe den kristne religion tilbage til heksebrændingernes tid.
I en artikel fra Islamic Thinkers Society med titlen ”Freedom or Free-dumb: The Shocking Truth”, hævder forfatteren, der er anonym, at frihed som praktiseret i sekulære samfund er en farce, og at i realiteten er frihed ikke andet end ukontrolleret handlefrihed. Og han har en pointe, men hans forståelse af udfordringerne af et frit samfund, peger ikke nødvendigvis på denne løsning. Som Charles Krauthammer bemærkede i Townhall.com, har én af årsagerne til at islam kæmper ”den store jihad” mod Amerika at gøre med seksuel fordærv. Jihadisterne hævder, at hvor end friheden bevæger sig – især i Amerika og Europa – bringer det seksuel handlefrihed og korruption, dekadence og fordærv.
Forfatteren af Islamic Thinkers Society erklærer eksempler som ”I University of California sagde to ud af tre mænd, at de ville voldtage en kvinde, hvis de vidste, at de ikke blev fanget i det. Men vent, det bliver bedre. Når ”Big Brother” ikke er i nærheden, hvad så med lidt ”fri” praktik af kærlighed på nogen børn? The North American Men’s and Boy’s Lovers Association tilskynder til noget sådan, og måske hvis de havde penge nok, kunne de, som demokratiet tillader det, lobby for det, og legalisere det. Hvad også bør bemærkes, er de evigt udviklende love under demokratiet. For år tilbage var homoseksualitet forbudt. Nu er det lovligt. Tidligere var førægteskabelig sex afskyvækkende, nu er det noget naturligt. Måske vil voldtægt og børnemisbrug, der nu anses for forfærdende, en dag blive legaliseret”.
Overdriver han? Jeg ved det ikke. Spørg venstrefløjen.
Hans grunde til disse ”grusomheder” mod menneskeheden er, at ”mennesket” er begrænset i sit sind, er ude af stand til at dømme retfærdigt. Med reaktionære love er demokratierne impotente når de møder nye opstående samfundsproblemer. ”Han støttes i sine ideer af en fremmelig tænker i samtidens politiske islam, Sayyid Qutb i 1950´erne, der fastholdt at ”en dyb civilisationskrise i Vesten ville kunne løses ved at skabe islamisk dominans”.
Du ved godt hvor det her bærer hen, ikke? Men bær over med mig.
Den yderste venstrefløj ser verden i relativistiske termer. Alle mennesker er lige. Alle samfund er lige. Alle ideer er lige. Jeg er OK, du er OK. Alt findes i nuancer af gråt. Der findes intet sort eller hvidt. Intet der kun er godt eller ondt – kun misforståede mennesker. At opretholde relativismens verdenssyn er ikke at se forskelle. Men hvis man ikke kan se forskelle, hvordan kan du så afgøre, om nogen vil dig ondt? I tilfældet Islam, en fremmed kultur der lige så godt kunne komme fra Mars. Én der er inkompatibel med det 21. århundredes civilisation.
Dette er grunden til, at den politiske venstrefløj ikke kan få sig selv til at se Islam som en trussel. Hvis venstrefløjen indrømmede, at Islam er modsat og i direkte opposition til det frie demokrati, ville venstrefløjen være tvunget til at ændre sin grundlæggende ”progressive” ideologi og sin sociale agenda. Dette kan de ikke gøre med mindre de undergår en reformation af ideer, på samme måde som islam har brug for reformation af sine overbevisninger.
Men tilbage til forfatteren af Islamic Thinkers Society. Han fortsætter sin forventede ordskvalder om, hvordan demokratiet i dag er ansvarligt for nedslagtningen af millioner af muslimer, udnyttelsen af verdens ressourcer og så videre, og så videre. Men så kommer han til den virkelige pointe. ”Så hvad er frihed, kan du spørge? Frihed er, når man holder op med at være slave af sit begær og af samfundet, og bliver tilhænger af Allah. Dette alternativ er et system blottet for fejl. Et system baseret på en endegyldig overbevisning, der kan etableres rationelt og retfærdigt regere menneskeheden. Det islamiske system har bestået i over tretten århundreder, og sikret fred og retfærdighed for de undertrykte og menneskeheden i almindelighed”. Eller med andre ord den samme form for styre som Vesten smed af sig for flere hundrede år siden – en teologisk form for styre, hvor kirken og staten er det samme. Da den vestlige verden blev fri for det dogmatiske, kvælende system styret af ”repræsentanter” for Gud, udviklede vi os og skabte en civilisation verden ikke tidligere har været vidne til, hvor selv de fattige i de frie demokratier lever bedre, sundere og længere end under Ægyptens farao.
Kampen i Islam handler om folkets sind. Hvis radikale islamister kan vise det store flertal af muslimer, at deres livsmåde, deres kvinder, deres sønner og døtre trues af vestlig kultur, så har de nået målet med at få verdens muslimer på deres side. Hvorfor give dem våbnene? Og hvis vi beslutter os til ikke at gøre dette, så vil resultatet være, at den stærkeste vinder. Det anslås at omkring en tredjedel, eller over tre hundrede millioner muslimer, er sympatiske overfor terroristernes sag. Hitler og Tojo kunne ikke nær samlet mønstre den slags potentielle rekrutter.
Der har været megen tale om Mark Steyn´s nye bog ”America alone: The End of the World as We Know It”, og hans advarsler om anvendelsen af demografisk jihad mod ikke-muslimernes verden. Men der findes en anden advarsel i bogen, der sidestiller min analyse. Charles Colson ser en anden side af Steyn´s bog, der ikke er udbredt – hvad vi har tabt ved at have vundet ved at blive for sekulært et samfund.
som Steyn ser det er én af grundene til at islamfascisterne hader os ikke at vores tro er skadelig mod deres tro, men at flere og flere af os ikke tror på noget ud over selvforherligelse. Og de ser af denne grund ned på os, men de har også lært at bruge dette til deres fordel. Under hensyntagen til den hurtige vækst af Radikal Islam i Europa skriver Steyn: ”Hvis du i disse dage er en teenager i de fleste europæiske byer, har du valget mellem to konkurrerende identiteter – en robust selvsikker islamisk identitet, eller en prøvende, krybende, undskyldende europæisk identitet. ”Radikal Islam narrer ikke europæere væk fra et solidt trossystem; den forsyner mange af dem med det første virkelige trossystem de nogensinde har haft. Det fylder et tomrum hos folk, der eller ikke har noget fast holdepunkt. Steyn siger at sekularisterne i Europa – og ligeledes i Amerika – ikke forstår dette. ”Én af årsagerne til at den udviklede verden har svært ved at få greb om den islamiske trussel, er at den ikke tager religion alvorligt. Den ser ned på religion”. Denne nedladenhed gør det umuligt for sekularisterne at se hvad der sker lige under deres næser. Det er den samme situation som i fængslerne. Fangerne deler alle den samme ting: et behov for at fylde tomheden i deres liv. Radikale islamister ved dette, og de har gjort fangerne til mål for konvertering. Deres slags tro tilbyder folk en slags opfattelse af tilhørsforhold, af noget at leve og dø for, som folk har behov for – selve det de sekulære postmoderne samfund ikke tilbyder. Og dette er en stor del af det, der gør Radikal Islam så farlig.
Hvis ikke vi forsvarer vore jødisk-kristne skikke og moraler, vil venstrefløjen ikke forsvare andet end ”gør hvad der passer dig”, ”Jeg er OK, du er OK”, ”Alle kulturer er lige”, ”Der findes ikke sådan noget som sort og hvidt, godt og ondt – kun nuancer af gråt”. Altså, hvis du tror på alt, tror du ikke på noget. Hvis vi tror at alt er relativt og lige, og at personlige rettigheder står over personlige pligter, så er vi modne til at en aggressiv absolut ideologi omstyrter os.
Men venstrefløjens Nyttige Idioter muliggør ikke blot for den politiske agenda af Islam at bevæge sig fremad gennem sine benægtelser. Hvad vigtigere er, har venstrefløjen over de sidste 40 år systematisk befrugtet den drivende strategi af Radikal Islam med sin liberale gødning, eller hvad de ynder at kalde deres ”Progressive Ideologi”. Gennem de sidste 40 år har friheden, takket være liberale venstreorienterede verden over, ledt til handlefrihed og et ”klasseløst” samfund – noget tilhængerne af Islam ikke kan tolerere.
Jeg taler ikke om Karl Marx´s utopiske drøm om en klasseløs verden. Med klasse mener jeg ikke snobberi, arrogance eller indbildskhed. Ej heller mener jeg noget reserveret de velbeslåede. Nej, jeg taler om noget der består og forbliver det samme gennem alle tider, og ikke er afgrænset en social gruppe eller type person. Jeg taler om klasse som stil – en stil der aldrig går af mode.
Alle kan have klasse – selv et samfund. Nogen med klasse har en vis elegance og stil, smag og maner, én der er altruistisk, nobel, selvløs – endog modig. Det er den klasse jeg taler om – den klasse de progressive liberale har gjort så dygtigt et arbejde med over de seneste 40 år at fordrive fra os selv og vore samfund.
Den liberale venstrefløj har løftet klasseløsheden til en kunst. Den gennemtrænger nu alle facetter af vore samfund og psyker. Vi ønsker det. Vi begærer det. Vi kan ikke få nok af det. Over alt vi vender os, ser vi det. Aviser og blade råber det ud fra hylderne i supermarkederne og fra fjernsynene ud i dagligstuerne, og talkshowene brøler de ud af radioerne.
Jeps, Marx, den utopisk drømmer, ville have været stolt. Den liberale venstrefløj under banneret af ytringsfrihed og Politisk Korrekthed har gjort et ret godt stykke arbejde med at fordrive klasse fra vore samfund. Og den har gjort noget andet. Den nærer den islamistiske agenda, og viser det store flertal af hverdagsmuslimer, at vestlig civilisation er dekadent og en trussel mod deres værdier og overbevisninger. Islamisterne peger gang på gang på, hvordan vore ”friheder” har ført til et selvtilfredst og umoralsk samfund.
Eksempelvis ønsker muslimske kvinder ifølge en ABC artikel, at muslimske kvinder gerne vil have vestens rettigheder, men ikke vestens kultur.
En ny Gallup undersøgelse der undersøgte 1.000 personer i et personligt interview i lande inklusive Ægypten, Iran, Jordan, Libanon, Marocco, Pakistan, Saudi Arabien og Tyrkiet fandt, at de fleste kvinder ønskede retten til at stemme frit, at køre uledsaget, at arbejde udenfor hjemmet, og endog påtage sig lederskab i deres samfund. Selvom muslimske kvinder anerkendte, at kvinder i Vesten har flere rettigheder, fandt undersøgelsen, at de ikke ønskede, at deres egne samfund skulle optage vestlige værdier. Gallupundersøgelsen konkluderede, at muslimske kvinder tenderede at anse vestlig kultur som moralsk korrupt og besat af ”Sex, Drugs and Rock´n Roll”.
Dalia Mogahed, direktør for Gallup Muslim Studies, der udførte undersøgelsen, siger at muslimske kvinder ser en nedbrydning af traditionelle værdier i Vesten. ”Seksuel frihed portrætteret i vestlige medier er faktisk nedgørende overfor kvinder, ikke en form for frigørelse”.
Traditionelle værdier? Hmmm. Lyder det ikke bekendt? Er det ikke de konservatives mantra?
Vesten er en trussel mod den islamiske kultur, men det er ikke det konservative højre der har skylden, men venstrefløjen selv. Se på hvad venstrefløjen forsvarer. Følgende er deres agenda:
Pornografi, gangster rap, nøgenhed, klasseløse fjernsynsserier og radioudsendelser som Sex and the City, South Park, Family Guy og Howard Stern, sex og vulgært sprog på film, homoseksualitet, familier med én forælder, ytringsfrihed og ansvarsløse udtryk og angreb på den jødisk kristne religion, bare for at nævne nogle få.
Højrefløjens agendaer: Familieværdier, anti homoseksuelle ægteskaber, anti én forælder familier, offentlig fejringen af religiøse feriedage og opretholdelsen af jødisk-kristen kultur.
Næsten det stik modsatte af hvad Vesten støtter – og interessant nok – meget af det muslimerne støtter – bortset fra den jødisk-kristne del.
Jep, jeg kan se de rådne frugter og grøntsager – eller værre – parate til at blive smidt, for det jeg sagde om vores antagelige udtryksfrihed, uden ansvar for dette udtryk. Spice Girls er et godt eksempel. De nedgør vores land, og tuder så når folk ikke køber deres albums , grundet deres politiske ordskvalder. Ligeledes for venstrefløjens berømtheder.
I en artikel i Sunday Sun hvor Dr. Muhammed Abdul Bari sagde, at opfattelserne af muslimer var så negative, at der var fare for, at folks sind ville blive ”forgiftede som i tredverne”. Den uudtalte mening med hans ordvalg var, at han mente, at Storbritannien var ved at udvikle sig til et nazityskland.
Dette er selvfølgelig absurd, og selvom han ikke sagde ordet ”nazi” i artiklen, ved vi ret godt hvad han mente. Enhver der følger de uophørlige forsøg på at male et billede af dem selv som ofre, mens de prøver at påtvinge deres værdier og overbevisninger på den ikke-muslimske verden ved, at det kun er en anden måde at sige, at muslimer er de nye jøder.
Jeg læste læsernes kommentarer, og der var særligt én der sprang i øjnene:
”Personligt har jeg ingen problemer med det han sagde, og at dømme ud fra kommentarerne her (terrorister, immigranter) har han indlysende ret. Hvor mange af jer kender faktisk nogen fra det islamiske samfund, eller har taget jer tid til at finde ud af det? Ingen vil jeg mene. Hvorfor skulle folk tage hjem, når de er født her? Stop drikkeriet på offentlige steder – giver god mening for mig. Skilsmisse, familier med én forælder, drukkenbolte, banditter, vigende kirkegang, manglende uddannelse, mord, skyderier, knivstikkeri – dette er det engelske samfunds virkelige tilstand. Det er altid den engelske tankegang at bebrejde den fremmede – men vågn op til virkeligheden? vi kan sandelig lære af andre”.
Muslimske reaktioner på vore moderne sociale værdier ligger meget tæt på de af eksempelvis den kristne fundamentalist Pat Robertson, der afskyr Halloween, der mener, at 9/11 var Gud´s straf for støtten til homoseksuelle og andre yderligtgående ideer, der vil bringe den kristne religion tilbage til heksebrændingernes tid.
I en artikel fra Islamic Thinkers Society med titlen ”Freedom or Free-dumb: The Shocking Truth”, hævder forfatteren, der er anonym, at frihed som praktiseret i sekulære samfund er en farce, og at i realiteten er frihed ikke andet end ukontrolleret handlefrihed. Og han har en pointe, men hans forståelse af udfordringerne af et frit samfund, peger ikke nødvendigvis på denne løsning. Som Charles Krauthammer bemærkede i Townhall.com, har én af årsagerne til at islam kæmper ”den store jihad” mod Amerika at gøre med seksuel fordærv. Jihadisterne hævder, at hvor end friheden bevæger sig – især i Amerika og Europa – bringer det seksuel handlefrihed og korruption, dekadence og fordærv.
Forfatteren af Islamic Thinkers Society erklærer eksempler som ”I University of California sagde to ud af tre mænd, at de ville voldtage en kvinde, hvis de vidste, at de ikke blev fanget i det. Men vent, det bliver bedre. Når ”Big Brother” ikke er i nærheden, hvad så med lidt ”fri” praktik af kærlighed på nogen børn? The North American Men’s and Boy’s Lovers Association tilskynder til noget sådan, og måske hvis de havde penge nok, kunne de, som demokratiet tillader det, lobby for det, og legalisere det. Hvad også bør bemærkes, er de evigt udviklende love under demokratiet. For år tilbage var homoseksualitet forbudt. Nu er det lovligt. Tidligere var førægteskabelig sex afskyvækkende, nu er det noget naturligt. Måske vil voldtægt og børnemisbrug, der nu anses for forfærdende, en dag blive legaliseret”.
Overdriver han? Jeg ved det ikke. Spørg venstrefløjen.
Hans grunde til disse ”grusomheder” mod menneskeheden er, at ”mennesket” er begrænset i sit sind, er ude af stand til at dømme retfærdigt. Med reaktionære love er demokratierne impotente når de møder nye opstående samfundsproblemer. ”Han støttes i sine ideer af en fremmelig tænker i samtidens politiske islam, Sayyid Qutb i 1950´erne, der fastholdt at ”en dyb civilisationskrise i Vesten ville kunne løses ved at skabe islamisk dominans”.
Du ved godt hvor det her bærer hen, ikke? Men bær over med mig.
Den yderste venstrefløj ser verden i relativistiske termer. Alle mennesker er lige. Alle samfund er lige. Alle ideer er lige. Jeg er OK, du er OK. Alt findes i nuancer af gråt. Der findes intet sort eller hvidt. Intet der kun er godt eller ondt – kun misforståede mennesker. At opretholde relativismens verdenssyn er ikke at se forskelle. Men hvis man ikke kan se forskelle, hvordan kan du så afgøre, om nogen vil dig ondt? I tilfældet Islam, en fremmed kultur der lige så godt kunne komme fra Mars. Én der er inkompatibel med det 21. århundredes civilisation.
Dette er grunden til, at den politiske venstrefløj ikke kan få sig selv til at se Islam som en trussel. Hvis venstrefløjen indrømmede, at Islam er modsat og i direkte opposition til det frie demokrati, ville venstrefløjen være tvunget til at ændre sin grundlæggende ”progressive” ideologi og sin sociale agenda. Dette kan de ikke gøre med mindre de undergår en reformation af ideer, på samme måde som islam har brug for reformation af sine overbevisninger.
Men tilbage til forfatteren af Islamic Thinkers Society. Han fortsætter sin forventede ordskvalder om, hvordan demokratiet i dag er ansvarligt for nedslagtningen af millioner af muslimer, udnyttelsen af verdens ressourcer og så videre, og så videre. Men så kommer han til den virkelige pointe. ”Så hvad er frihed, kan du spørge? Frihed er, når man holder op med at være slave af sit begær og af samfundet, og bliver tilhænger af Allah. Dette alternativ er et system blottet for fejl. Et system baseret på en endegyldig overbevisning, der kan etableres rationelt og retfærdigt regere menneskeheden. Det islamiske system har bestået i over tretten århundreder, og sikret fred og retfærdighed for de undertrykte og menneskeheden i almindelighed”. Eller med andre ord den samme form for styre som Vesten smed af sig for flere hundrede år siden – en teologisk form for styre, hvor kirken og staten er det samme. Da den vestlige verden blev fri for det dogmatiske, kvælende system styret af ”repræsentanter” for Gud, udviklede vi os og skabte en civilisation verden ikke tidligere har været vidne til, hvor selv de fattige i de frie demokratier lever bedre, sundere og længere end under Ægyptens farao.
Kampen i Islam handler om folkets sind. Hvis radikale islamister kan vise det store flertal af muslimer, at deres livsmåde, deres kvinder, deres sønner og døtre trues af vestlig kultur, så har de nået målet med at få verdens muslimer på deres side. Hvorfor give dem våbnene? Og hvis vi beslutter os til ikke at gøre dette, så vil resultatet være, at den stærkeste vinder. Det anslås at omkring en tredjedel, eller over tre hundrede millioner muslimer, er sympatiske overfor terroristernes sag. Hitler og Tojo kunne ikke nær samlet mønstre den slags potentielle rekrutter.
Der har været megen tale om Mark Steyn´s nye bog ”America alone: The End of the World as We Know It”, og hans advarsler om anvendelsen af demografisk jihad mod ikke-muslimernes verden. Men der findes en anden advarsel i bogen, der sidestiller min analyse. Charles Colson ser en anden side af Steyn´s bog, der ikke er udbredt – hvad vi har tabt ved at have vundet ved at blive for sekulært et samfund.
som Steyn ser det er én af grundene til at islamfascisterne hader os ikke at vores tro er skadelig mod deres tro, men at flere og flere af os ikke tror på noget ud over selvforherligelse. Og de ser af denne grund ned på os, men de har også lært at bruge dette til deres fordel. Under hensyntagen til den hurtige vækst af Radikal Islam i Europa skriver Steyn: ”Hvis du i disse dage er en teenager i de fleste europæiske byer, har du valget mellem to konkurrerende identiteter – en robust selvsikker islamisk identitet, eller en prøvende, krybende, undskyldende europæisk identitet. ”Radikal Islam narrer ikke europæere væk fra et solidt trossystem; den forsyner mange af dem med det første virkelige trossystem de nogensinde har haft. Det fylder et tomrum hos folk, der eller ikke har noget fast holdepunkt. Steyn siger at sekularisterne i Europa – og ligeledes i Amerika – ikke forstår dette. ”Én af årsagerne til at den udviklede verden har svært ved at få greb om den islamiske trussel, er at den ikke tager religion alvorligt. Den ser ned på religion”. Denne nedladenhed gør det umuligt for sekularisterne at se hvad der sker lige under deres næser. Det er den samme situation som i fængslerne. Fangerne deler alle den samme ting: et behov for at fylde tomheden i deres liv. Radikale islamister ved dette, og de har gjort fangerne til mål for konvertering. Deres slags tro tilbyder folk en slags opfattelse af tilhørsforhold, af noget at leve og dø for, som folk har behov for – selve det de sekulære postmoderne samfund ikke tilbyder. Og dette er en stor del af det, der gør Radikal Islam så farlig.
Hvis ikke vi forsvarer vore jødisk-kristne skikke og moraler, vil venstrefløjen ikke forsvare andet end ”gør hvad der passer dig”, ”Jeg er OK, du er OK”, ”Alle kulturer er lige”, ”Der findes ikke sådan noget som sort og hvidt, godt og ondt – kun nuancer af gråt”. Altså, hvis du tror på alt, tror du ikke på noget. Hvis vi tror at alt er relativt og lige, og at personlige rettigheder står over personlige pligter, så er vi modne til at en aggressiv absolut ideologi omstyrter os.
