Krænkede følelser hører ikke til på hospitalsgangen

Kan et tørklæde på hovedet af en læge eller sygeplejerske skade andre? Nej, og da man i en ordinær liberal forståelse af begrebet frihed har ret ti...

xxxxxx Ikke angivet,

21/11/2010

Kan et tørklæde på hovedet af en læge eller sygeplejerske skade andre? Nej, og da man i en ordinær liberal forståelse af begrebet frihed har ret til at gøre alt, som ikke skader andre, så har man ret til at gå med tørklæde. Det er da ret simpelt.

Hvis en patient påstår sig forulempet ved synet af et muslimsk tørklæde på et dansk hospital, så er det ikke tørklædet, men patientens hypersensibilitet, der er problemet, og derfor bør kravet om at blive behandlet af en læge uden tørklæde ikke efterkommes.

Det samme gælder, hvis en mellemøstlig families følelser krænkes ved udsigten til, at jordemoderen er en mand. Hvis de har svært ved at goutere det, så må de klare fødslen hjemme på køkkenbordet. Krænkede følelser er et privat anliggende, ikke en anledning til større offentlige falbelader.

Det var jo hvad vi kritiserede Profetens efterfølgere for i sagen om Muhammed-tegningerne. At de var overfølsomme og ingen ret havde til at kræve karikaturer forbudt, blot fordi de 'føler sig krænkede'. En satiretegning skader ingen, og det gør et tørklæde naturligvis heller ikke.

Kravet giver også anledning til flere potentielle problemer, end det løser: Skal man kunne kræve ikke at blive behandlet af en sygeplejerske, der har yin og yang tatoveret på halsen? Af en læge, der har hammer og segl tatoveret i nakken eller går med Che Guevara t-shirt? Skal kors, thors hammer eller stjernetegn i en kæde om halsen være gyldig grund til, at patienterne vælger lægen fra?

Skal en konservativ officer af reserven kunne kræve en ny læge, fordi lægen der står over for ham, er langhåret og ubarberet og frembringer onde minder om 1968? Skal death metal-entusiasten kunne afvise behandling af en læge, fordi denne har rastafarihår? Skal en pacifist kunne kræve en om'er, fordi lægen er karseklippet, og fordi associationen til militarisme gør patienten dårlig? Skal jøden kunne afvise samme læge, fordi skaldepanden fremkalder billeder af holocaust? 

Og hvorfor er det kun hospitalspersonale, man har set sig sure på? Er problemet ikke principielt det samme med buschauffører, børnehavepædagoger og bibliotekarer? Dem kan man også få det skidt af at se på. Selv får jeg det altid lidt dårligt af pædagoger med bh. De minder mig ubehageligt om noget snerpet og nypuritansk. Bibliotekarer med for små bryster er næsten lige så triste og forstemmende, og buschauffører med skæg lige som Grundtvig er heller ikke rare at se på.

Tørklædet er udansk, udemokratisk, usekulært, fundamentalistisk og et militant symbol, postuleres det, men er det overhovedet rimeligt at holde sig kun til de ydre symboler? Bør ansøgere til offentlige stillinger ikke underkastes tortur, sandhedsserum eller vandprøven (den man udsatte hekse for), så vi kan afsløre, om kandidaterne nærer udanske, udemokratiske, usekulære eller fundamentalistiske og militante holdninger?

For det er da endnu mere skræmmende end de få muslimske kvinder med tørklæde, at der kan rende kommunister, stjernetydere, højreradikale, buddhister, ufo-tilhængere, skabsrygere, maniodepressive morfinister, pædofile og Rasmus Seebach-fans rundt på hospitalsgangene, uden vi kan se dem og tage vore forholdsregler. Uha!

Kilde: