Med vanlig omsorg for vores alles bedste vil de radikale nu fritage avanceret sikkerhedsudstyr i biler for afgifter. Det lyder jo umiddelbart godt. Som regel hilser jeg enhver afgiftsnedsættelse velkommen. Men med forslaget demonstrerer de radikale en efterhånden velkendt iver for folketingets medlemmer efter at ville styre og regulere vores adfærd langt ind i privatsfæren. Normalt plejer dette at ske ved at lægge afgifter på den uønskede adfærd. Men det kan selvfølgelig lige så godt foregå den anden vej rundt. Afgifterne bliver så igen fladet ud over alles registreringsafgift, hvorved afgifterne jo altså samlet set desværre stiger og derfor ikke er nogen fordel.
Det kunne så være, hvis det reelt gav os alle en bedre trafiksikkerhed. Det er rimeligt nok, at en bil skal kunne gå gennem et syn for at køre rundt blandt andre biler, dvs. bremserne virker, og rattet drejer rundt. Der kan også være en vis idé i at sænke afgifterne på miljørigtige biler – hvis de faktisk giver mindre forurening i vore byer.
Men her er der tale om sikkerhedsudstyr, som både umyndiggør føreren og i en vis forstand fratager ham ansvaret fra at køre forsvarligt. Alarmer skal sikre, at du holder afstand, ikke slingrer over i den modsatte vejbane, kører for stærkt, falder i søvn bag rattet eller kører spritkørsel. Der skal nok ganske megen fantasi til at forestille sig, at den, der reelt måske kunne have brug for den slags udstyr, tilvælger det ved et køb. Udstyret koster jo stadig ekstra, selv om afgiften fjernes. Og dermed bliver andre bilisters sikkerhed jo ikke øget, da man simpelt hen skyder forbi målgruppen. Hvis man endelig mente, at der var brug for den slags udstyr for at bringe antallet af trafikdræbte ned, ville logikken jo snarere tilsige, at man gjorde det hele lovpligtigt. Det rejser så bare det principielle spørgsmål om, at vi fratages ansvaret for, hvordan vi færdes sikkert blandt vore medtrafikanter, idet vi forlader os på en alarm og dermed ikke skal tænke os om selv.
