Men Københavns politis kommunikationschef Jens Harder Højbjerg henviser til en tidligere byretsdom, hvor dommeren mente, at navneforbuddet var overtrådt, når der ikke blev redigeret og slettet i tidligere artikler på nettet.
Dommen er anket til Østre Landsret og har derfor ikke præcedens.
- Jens Harder Højbjerg. Retsplejeloven skelner ikke mellem netmedier og trykte medier. Betyder jeres 'trussel', at vi nu skal ud og hente gamle aviser hos fiskehandlerne, fordi aviserne rummer oplysninger, som var helt var lovlige, da de blev offentliggjort, men hvor der senere er nedlagt navneforbud i sagen ?
- Vi henholder os til den byretsdom, der ligger, og oplyser blot om, at medierne risikerer at blive retsforfulgt, hvis navneforbuddet overtrædes. Der er flere knapt så professionelle medier på nettet, som er gået meget tæt på den sigtede, og derfor oplyser vi om det, siger Jens Harder Højbjerg.