De Konservative er i krise. Men det er ikke kun en krise for de Konservative. Det er en krise for hele blå blok, og selv om jeg som medlem af Liberal Alliance kan glæde mig over vælgerflugten fra både K og V, så vil selv en nok så stor fremgang for LA ikke være en sejr for det liberale Danmark, hvis blå blok ender med at tabe regeringsmagten til de røde.
Det er derfor et problem for alle borgerlige, både liberale og konservative, når Konservative er i krise (og Venstre er heller ikke just i politisk topform).
De Konservative kunne med fordel tage ved lære af Liberal Alliances strategi og formulere 4 klare borgerlige/konservative mærkesager, som de helhjertet vil arbejde for at gennemføre, og de kunne jo tilmed kopiere Liberal Alliances store succes med at indrykke helsidesannoncer i alle de store aviser, hvor de hamrer deres 4 mærkesager fast.
Den strategi har åbenlyse fordele:
For det første vil det være sundt for Konservative at gøre sig klart, hvad de egentlige mener er de 4 vigtigste mærkesager for et konservativt parti. Simpelthen definere et politisk projekt, der er borgerligt og konservativt, og som kan appellere til Konservative kernevælgere.
Hvis projektet skal være troværdigt, så skal det ikke kun være ord på et stykke papir. Så skal det være mærkesager, som konservative folketingspolitikere gentager ved enhver given lejlighed og er parat til at stemme for i folketingssalen (sammen med Venstre). Det nytter altså ikke noget at formulere 10 uforpligtende mål for Danmark i 2020. Det er ikke troværdigt, når regeringen ikke tør gennemføre den politik, der er nødvendig for at nå målene.
Det skal også være 4 mærkesager, der virkelig betyder noget. Det nytter selvsagt ikke noget, hvis de 4 mærkesager er politisk perifere emner.
For det andet vil det være en gevinst at kommunikere klart til vælgerne, hvad de Konservative vil arbejde for, og i hvilken retning, de mener, at Danmark skal bevæge sig i de kommende år, for lige nu er det ærlig talt meget svært at se, hvad det konservative projekt går ud på.
Endelig vil en massiv markedsføringskampagne have den fordel, at den binder folketingspolitikerne til at leve op til deres egne løfter om, hvad de vil arbejde for, og hvis folketingspolitikerne samtidig forpligter sig til at "holde arme og ben inde i bussen", kan vi måske undgå de mange ikke-borgerlige, ikke-konservative, kollektivistiske og formynderiske udmeldinger, som bidrager til at mudre billedet af, hvad konservativ politik er. Det kunne måske ligefrem skabe fornyet fokus på de Konservatives politik frem for på partilederens hyppige ferier.
Det er min formodning, at de Konservatives virkelige krise består i, at de ikke er i stand til at formulere 4 mærkesager, der er ægte konservative, som virkelig betyder noget, og som de konservative tør gå helhjertet ind for og lægge stemmer til.
Jeg håber, de Konservative vil tage sig sammen og modbevise den formodning.
Det er derfor et problem for alle borgerlige, både liberale og konservative, når Konservative er i krise (og Venstre er heller ikke just i politisk topform).
De Konservative kunne med fordel tage ved lære af Liberal Alliances strategi og formulere 4 klare borgerlige/konservative mærkesager, som de helhjertet vil arbejde for at gennemføre, og de kunne jo tilmed kopiere Liberal Alliances store succes med at indrykke helsidesannoncer i alle de store aviser, hvor de hamrer deres 4 mærkesager fast.
Den strategi har åbenlyse fordele:
For det første vil det være sundt for Konservative at gøre sig klart, hvad de egentlige mener er de 4 vigtigste mærkesager for et konservativt parti. Simpelthen definere et politisk projekt, der er borgerligt og konservativt, og som kan appellere til Konservative kernevælgere.
Hvis projektet skal være troværdigt, så skal det ikke kun være ord på et stykke papir. Så skal det være mærkesager, som konservative folketingspolitikere gentager ved enhver given lejlighed og er parat til at stemme for i folketingssalen (sammen med Venstre). Det nytter altså ikke noget at formulere 10 uforpligtende mål for Danmark i 2020. Det er ikke troværdigt, når regeringen ikke tør gennemføre den politik, der er nødvendig for at nå målene.
Det skal også være 4 mærkesager, der virkelig betyder noget. Det nytter selvsagt ikke noget, hvis de 4 mærkesager er politisk perifere emner.
For det andet vil det være en gevinst at kommunikere klart til vælgerne, hvad de Konservative vil arbejde for, og i hvilken retning, de mener, at Danmark skal bevæge sig i de kommende år, for lige nu er det ærlig talt meget svært at se, hvad det konservative projekt går ud på.
Endelig vil en massiv markedsføringskampagne have den fordel, at den binder folketingspolitikerne til at leve op til deres egne løfter om, hvad de vil arbejde for, og hvis folketingspolitikerne samtidig forpligter sig til at "holde arme og ben inde i bussen", kan vi måske undgå de mange ikke-borgerlige, ikke-konservative, kollektivistiske og formynderiske udmeldinger, som bidrager til at mudre billedet af, hvad konservativ politik er. Det kunne måske ligefrem skabe fornyet fokus på de Konservatives politik frem for på partilederens hyppige ferier.
Det er min formodning, at de Konservatives virkelige krise består i, at de ikke er i stand til at formulere 4 mærkesager, der er ægte konservative, som virkelig betyder noget, og som de konservative tør gå helhjertet ind for og lægge stemmer til.
Jeg håber, de Konservative vil tage sig sammen og modbevise den formodning.