Grundlæggende misforståelser af liberalismens frihedsbegreb er ikke kun forbeholdt venstrefløjen. Således er der adskillige eksempler fra det seneste års tid på konservative stemmer i den offentlige debat, der har forsøgt at skubbe danske liberale, liberalister og libertarianere (kære børn har mange navne) i armene på venstrefløjen — eller som minimum Radikale Venstre — med påstande om, at liberalister, kulturradikale og den yderste venstrefløj deler det samme kulturrelativistiske, nations- og fælleskabsnedbrydende frihedsbegreb.
Det grundlæggende problem med disse argumenter fra konservativ side er, at de fuldstændig overser den fordelingspolitiske dimension og udelukkende beskæftiger sig med værdipolitik, eller mere præcist det spektrum, der findes imellem yderpunkterne ‘national’ og ‘global’ ift. politisk orientering. På netop denne dimension er det fuldstændig klart, at konservative og liberale har særdeles let ved at blive rygende uenige, idet de mest kompromisløse konservative og ditto liberale her står så langt fra hinanden, som det er muligt. At bruge denne ene politiske dimension til at klassificere den liberale position som en, der grundlæggende er nærmere beslægtet og mere enig med venstrefløjen end med andre borgerlige positioner som fx konservatismen er enten bevidst manipulation eller lemfældig omgang med det liberale frihedsbegreb.
(...)
