Lars Barfoed har som en anden elefant i en glasbutik fundet tidspunktet rigtigt til at signalere, at han vil samarbejde med S-SF efter et folketingsvalg. Den udmelding giver anledning til flere reflektioner:
Man må nødvendigvis spørge, om udmeldingen betyder, at de Konservative ikke har været villige til at samarbejde med S-SF før. Hvis det er tilfældet, så bekræfter de jo den kritik der har været fremført imod blokpolitikken.
Det er mit indtryk, at S og SF har været inviteret til et utal af forhandlinger, og at problemet har været, at det ikke har været muligt at opnå enighed/forlig om noget som helst. Forlig kræver som bekendt enten at en part accepterer modpartens synspunkter 100% eller at parterne bøjer deres holdninger mod hinanden til et fælles resultat. S-SF har ikke været udelukket fra indflydelse, men de har siden Helle Thornings tilsynekomst på den politiske scene lagt større vægt på at lægge afstand til regeringen end til at påvirke politikken i deres egen retning.
Man kan gisne om at Helle Thorning ganske enkelt ikke har kunnet sit politiske håndværk - og hvor skulle hun også have lært det?
S-SF har været meget firkantede og rigide i deres udmeldinger til selv deres eget parlamentariske grundlag, de Radikale, og der er en lang række punkter, der ikke står til forhandling. Det gælder efterlønnen, det gælder boligskatten og det gælder formentlig en række andre punkter, hvor S og SF har haft problemer nok med at blive enige internt, og hvor der ikke er plads til en ny diskussion.
Man må forudse, at det bliver endnu vanskeligere for de Konservative at opnå indflydelse - specielt hvis S-SF har et flertal på forhånd - hvilket er hele grundlaget for at de overhovedet kommer i regering.
Det betyder såvidt jeg kan se, at Lars Kofoeds opgør med blokpolitikken betyder at han får lov til at stemme fort alle de dele af S-SF´s politik som han i forvejen bare kunne have stemt for. Hvad er det nye og hvad er de konservative vil samarbejde om?
Mit bud er at Lars Barfoed ikke kender svaret på det spørgsmål, men han har vurderet at der er politiske point i at sige fra i forhold til blokpolitikken selv om blokpolitik (desværre) er en del af demokratiets vilkår hvis deltagerne ikke kalibrerer deres krav efter deres demokratiske vægt.
Lars Barfoed´s udmelding er et slag i luften uden reelt indhold, men det kan skabe fornyet uro og forvirring - hvilket jo også er de Konservatives kernekompetence.
