Er det en sag for Det Etiske Råd, om børn må faste, når den muslimske fastemåned, ramadanen, begynder i dag?Nej, siger formanden for rådet, professor Peder Agger - men så må vi have endnu et etisk råd til at se på det, mener integrationsordfører Naser Khader fra de Konservative. Det er en af grundene til, at De Konservative nu foreslår, at man opretter "Det Samfundsetiske Råd" til de mange svære spørgsmål om religion, normer og kultur.