LEDER: Hvis meningsmålingerne for regeringen kommer til at se bedre ud oven på Thorning-skandalen, så skal der udskrives valg, siger de Konservatives finansordfører, Mike Legarth. Ja, det skal der da, selvfølgelig, men kommer vi til at se de meningsmålinger? Legarth føler sig sikker:
"Jeg er fast overbevist om, at efterhånden som det går op for befolkningen, hvor alvorlig denne sag er, vil vælgertilslutningen flytte sig over mod regeringen igen," siger han.
Sådan taler en politiker, som tror, at politik kun handler om personer og deres "sager". Men hvad nu hvis sandheden er, at et flertal af danskerne er trætte af regeringen og håber på, at en ny kan gøre det bedre? Vil de så pludselig elske regeringen igen, fordi Helle Thorning-Schmidt har fejlet i bedømmelsen af hendes private forholds betydning for statsminister-ambitionerne? Næppe.
Regeringen skulle have gjort det meget tidligere, men den kan nå det endnu: Den skal fremlægge et visionært arbejdsprogram for en ny valgperiode. Fortælle danskerne hvordan en borgerlig-liberal reformpolitik kan gøre Danmark til et rigere land at leve i. Gøre op med formyndermentaliteten og proklamere, at den fra nu af vil lade folk leve, som de selv ønsker det. Signalere at den er villig til at tage arbejdstøjet på og gøre en indsats.
Dét ville lade Helle Thorning-Schmidt stå forpjusket tilbage, som kvinden med den nedskudte 12 minutters-plan, der må bruge al sin tid på at tale om sine private forhold i stedet for at fremlægge politik. Men desværre har Mike Legarth ikke en partiformand, som med nogen troværdighed kan gøre det. Lene Espersen fremstår i dag som regeringens mest forpjuskede minister, uden engagement for det arbejde, hun har påtaget sig på udenrigsfronten, og uden nogen vision for, hvad hun egentlig vil med magten her i Danmark.
Det er i det lys, at man skal se Mike Legarths forhåbninger om, at oppositionens leder har fejlet i endnu højere grad end hans egen leder, og at det - hvis de Konservative kunne få et ønske opfyldt hos Vorherre - måske kan redde adgangen til ministerbilerne i fire år mere. I mangel på bedre.
Pauvert.
"Jeg er fast overbevist om, at efterhånden som det går op for befolkningen, hvor alvorlig denne sag er, vil vælgertilslutningen flytte sig over mod regeringen igen," siger han.
Sådan taler en politiker, som tror, at politik kun handler om personer og deres "sager". Men hvad nu hvis sandheden er, at et flertal af danskerne er trætte af regeringen og håber på, at en ny kan gøre det bedre? Vil de så pludselig elske regeringen igen, fordi Helle Thorning-Schmidt har fejlet i bedømmelsen af hendes private forholds betydning for statsminister-ambitionerne? Næppe.
Regeringen skulle have gjort det meget tidligere, men den kan nå det endnu: Den skal fremlægge et visionært arbejdsprogram for en ny valgperiode. Fortælle danskerne hvordan en borgerlig-liberal reformpolitik kan gøre Danmark til et rigere land at leve i. Gøre op med formyndermentaliteten og proklamere, at den fra nu af vil lade folk leve, som de selv ønsker det. Signalere at den er villig til at tage arbejdstøjet på og gøre en indsats.
Dét ville lade Helle Thorning-Schmidt stå forpjusket tilbage, som kvinden med den nedskudte 12 minutters-plan, der må bruge al sin tid på at tale om sine private forhold i stedet for at fremlægge politik. Men desværre har Mike Legarth ikke en partiformand, som med nogen troværdighed kan gøre det. Lene Espersen fremstår i dag som regeringens mest forpjuskede minister, uden engagement for det arbejde, hun har påtaget sig på udenrigsfronten, og uden nogen vision for, hvad hun egentlig vil med magten her i Danmark.
Det er i det lys, at man skal se Mike Legarths forhåbninger om, at oppositionens leder har fejlet i endnu højere grad end hans egen leder, og at det - hvis de Konservative kunne få et ønske opfyldt hos Vorherre - måske kan redde adgangen til ministerbilerne i fire år mere. I mangel på bedre.
Pauvert.
