Konservativ Ungdom har også en EU-politik.

Som en opfølgning på det indlæg som Carl postede, så vil jeg lige poste et andet syn på EU

OliverHovmand

07/07/2011

Som en opfølgning på det indlæg som Carl postede, så vil jeg lige poste et andet syn på EU. Et der er lidt mere fremtidssikret.

Vi blev nemlig efter en del år som EU-skeptikere EU-modstandere og går nu ind for en direkte udmelding. Den var close på landsrådet i Herning men den kom igen. Og de der var forelskede i EU var sure, og vi andre var glade. Åh så glade. For vi havde besejret EU. Faktisk så glade at vi der stemte for den nye holdning til EU sagde "fuck EU" da vi rejste os op til den første afstemning, og var ret nervøse da vi ventede på resultatet af den skriftlige. Men vi vandt og dette var uden tvivl den største sejr i min efterhånden halvlange KU-karrirere. 

Men her er den: 

Europapolitik

Konservativ Ungdom mener, at ideen om europæisk
samarbejde er god, og mener derfor, at det er væsentligt
at have et samarbejde på tværs af de europæiske landegrænser. eU har imidlertid udviklet sig i en retning, der
ikke er hensigtsmæssig. Nærhedsprincippet er blevet
udvandet, og samarbejdet mellem “selvstændige stater” er snarere en floskel end et faktum. 

Konservativ Ungdom hylder det personlige ansvar. som
konservativ bør man se med foragt på de regulerings- og
forbudsivrige politikere, som besværliggør hverdagen for
den almindelige borger, der ønsker at tage vare på sig
selv og sin familie. Den slags politikere er der rigeligt af i
vort eget parlament.

Konservativ Ungdom mener at en udmeldelse af Den
europæiske Union er blevet en nødvendighed, og at
samarbejdet fremover skal have karakter af mellemstatslige aftaler, så det i højere grad kan foregå på danske
præmisser.