I torsdags kunne man læse i pressen, at regeringen vil forbedre konkurrencen indenfor ældreplejen ved at fremme brugen af private leverandører. Formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Jan Trøjborg fra Horsens kaldte forslaget provokerende, plat og ideologisk.
Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke tværtimod er modviljen imod private leverandører på ældreområdet, som er ideologisk. Erfaringerne viser, at hvis det offentlige udbyder aktiviteter til private virksomheder, vil der kunne spares 20-25 procent uden at kvaliteten bliver ringere. Økonomerne vurderer, at der kunne spares 15 mia. kr. ved øget udlicitering. Det kan ingen pragmatiker vel have noget imod?
Det er ikke et udtryk for mistillid til den offentlige sektor at ville udsætte den for konkurrence. Det er almindelig sund fornuft. Virksomheder, der udsættes for konkurrence bliver - ikke overraskende - mere konkurrencedygtige, altså mere effektive. Det gælder også private virksomheder. Det er veldokumenteret, at sektorer i det private erhvervsliv med en høj grad af konkurrence opnår større produktivitetsstigning end sektorer, hvor konkurrencen er mere begrænset. Indenfor for eksempel luftfart og telesektoren har forbedring af konkurrencen medført ganske betydelige produktivitetsstigninger, mere innovation og en bedre udnyttelse og udbredelse af ny teknologi.
Der er flere årsager til denne sammenhæng mellem konkurrence og produktivitet og innovation. At være udsat for konkurrence lægger pres på ledelse og medarbejdere for at opnå de bedst mulige resultater med de færrest mulige ressourcer for ikke at miste kunder og – for private virksomheders vedkommende - i sidste instans være tvunget til at lukke. Desuden medfører den blotte tilstedeværelse af mange udbydere en større sandsynlighed for nytænkning, der resulterer i nye og bedre produkter eller processer. Sådanne forbedringer spredes hurtigere, hvis kunderne kan vælge imellem forskellige udbydere og fravælge dem, der ikke følger med udviklingen.
Indenfor de områder af den offentlige sektor, hvor man har forsøgt sig med private udbydere er erfaringerne generelt meget positive. Selvfølgelig er der her som alle andre steder eksempler på private udbydere, der ikke har leveret den aftalte vare. Men en af styrkerne ved konkurrence er jo netop, at man kan afslutte samarbejdet med en privat leverandør, som man ikke er tilfreds med. Omvendt kan det tage mange år for en kommune at få løst eventuelle problemer indenfor egne rækker. Det kan endda være vanskeligt overhovedet at konstatere, om ens egen organisation er effektiv nok og i øvrigt leverer tilfredsstillende resultater, hvis der ikke er konkurrerende private udbydere at sammenligne med.
Udlicitering af ydelser såsom busdrift, vedligeholdelse af veje og rengøring har medført betydelige produktivitetsforbedringer. Privathospitaler kan udføre en række operationer billigere end de offentlige sygehuse, og privatskoler er billigere end folkeskolen. Alligevel foretrækker mange borgere både privathospitaler og privatskoler. En undersøgelse har vist, at loven om frit valg på ældreområdet ifølge de adspurgte kommuner har medført bedre kvalitet. Brugertilfredsheden blandt modtagerne af privat hjælp er lidt højere end blandt modtagerne af hjælp fra kommunale leverandører.
Også for medarbejderne i sektorerne er der en værdi i at få større valgmulighed mellem forskellige arbejdsgivere med forskellige tilgang til både opgaveløsning og ledelse. I Sverige har øget konkurrence på velfærdsområdet således medført øget medarbejdertilfredshed. Konkurrerende udbydere kan endvidere bidrage til at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag til velfærdssektorerne og dermed i sig selv være en vigtig faktor til at løfte kvaliteten.
En potentielt meget stor gevinst for hele det danske samfund ved at opdyrke et større privat marked for velfærdsservice er, at de private udbydere i modsætning til kommunerne kan opdyrke nye markeder i udlandet. Dermed kan vores know-how på velfærdsområdet sikre eksportindtægter og velstandsfremgang.
I udspillet foreslår regeringen blandt andet, at ældre på private plejehjem skal kunne købe sig til et højere serviceniveau end dét, deres kommune tilbyder. Det er et godt forslag. Ældre borgere, der kan og vil betale for at få bedre bolig- og plejeforhold, end kommunen tilbyder, skal selvfølgelig have mulighed for det. Større alsidighed i ydelserne giver dem en større værdi for brugerne, idet forskellige brugere kan have forskellige ønsker og behov.
(Denne artikel blev lørdag den 27. november bragt i Politiken som min faste klumme Modpol, der bringes hver 2. lørdag).
