Store dele af den syriske hær og den syriske magtelite støtter Bashar al-Assads uforsonlige linje. Konflikter bliver ved med at bryde op som betændte bylder rundt omkring verdenen – og ”mægling fra toppen” viser begrænsninger. Det er vanskeligt at bryde konfliktens spiral.
Der er øget interesse både herhjemme og internationalt for ikke-militære virkemidler. Mor Danmark har ikke råd, og ikke lyst til at blande sig efter erfaringerne i Afghanistan og Irak. Folk ønsker at forhindre vold, men kræver, at politikerne ’gør noget’.
Men – hvordan kan konflikter løses - uden soldater?
1 - Det er vigtigt her, at gribe ind, når konflikten begynder at ulme - INDEN konflikten bider sig fast. Konflikten skal tages i opløbet, FØR voldsspiralen starter.
2 - Desuden er det vigtigt at tilegne sig kendskab til landets historie og folkets mentalitet. Fx hvordan fortæller forældrene krigens historie til deres børn? Hvordan opretholdes fjendebillederne? Osv. osv.
Vi har almindeligvis kun en sporadisk forståelse af, hvad der sker i menneskenes indre – følelsesmæssigt og mentalt - når mange mennesker mødes i en krisesituation og skubber en udvikling i en voldelig eller ikke-voldelig retning.
Kollektive følelser spiller en stor rolle for konflikters forløb; men ofte er parterne - inkl. politikere - i en konflikt ude af stand til at tænke og agere rationelt. Situationer indeholder begge dele - det rationelle og det irrationelle, som former den følelsesmæssige energi – og netop dette spiller en stor rolle for konfliktens forløb.
3 - Politikere, medier og eksperter skal blive bedre til at erkende og analysere den dybere årsag til konfliktens forløb. Kommer man dybere ind i forståelsen af processens mekanisme, så vil det være lettere fx for ”toppens mægling” at påvirke konfliktens forløb i den ønskede retning.
Ole Wæver, professor i sikkerhedspolitik ved Københavns Universitet siger: ”Der er mange, mange udefrakommende aktører i en konflikt, som på det helt jordnære plan påvirker den proces, der finder sted. Der bliver truffet et mylder af beslutninger, som på hver sin måde er med til at trække konflikten i den ene eller den anden retning. Hvem har for eksempel adgang til nødhjælp? Hvilke oprørsgrupper holder man møde med? Selv de mindste beslutninger kan få konsekvenser, men det er vi ikke altid særlig bevidste om. Derfor vil vi inddrage de mennesker, som kender til de praktiske forhold, for at lære af deres erfaringer og de dilemmaer, de står med. Til gengæld kan vi måske lære dem noget om, hvordan netop den konflikt kan udvikle sig afhængigt af både lokale omstændigheder og konflikters typiske forløb.”
”Danmark mangler nogle redskaber dér, hvor vi har de ulmende konflikter. Vi ved for lidt om, hvad vi kan gøre i de situationer, hvor konflikten eskalerer – tag Libyen, Syrien eller Mali. Vi har alle fulgt udviklingen og set de røde lamper begynde at lyse, men vi har ikke magtet at forhindre konflikterne i at udarte til direkte krig. Vores ambition er at finde nogle bedre svar på, hvad vi skal gøre i de situationer,” forklarer Ole Wæver.
