Kommuner sætter selvstyret overstyr.

CEPOS har på et tidspunkt interesseret sig for, hvorfor nogle kommuner holder deres budgetter, mens andre har overskridelser

Lars Helleskov Engelbrektsen,

18/08/2010

CEPOS har på et tidspunkt interesseret sig for, hvorfor nogle kommuner holder deres budgetter, mens andre har overskridelser. Endda år efter år.

Det var imidlertid vanskeligt for CEPOS at finde gode forklaringer på, hvorfor nogle kommuner kommer ud med underskud. De normale kommunale forklaringer om, at underskud er en nærmest uundgåelig konsekvens af stigende arbejdsløshed eller særlige udgiftstunge sociale strukturer, holder ikke, ifølge CEPOS. Kommunestørrelse og grad af professionalisering spiller en rolle, men først og fremmest ser det ud til at være manglende dygtighed, som ligger bag, når kommuner har underskud.

De kommunale underskud er med til at drive kommunesektorens udgifter i vejret og vi risikerer som skatteborgere, at skulle betale skatter uden af få velfærd for pengene, men i stedet for går vores skattekroner til gældsafvikling.

Derfor er det aldeles nødvendigt, at der bliver sat tidligere ind over for kommuner, der er på vej mod underskud/budgetoverskridelser. Vi har i dag en ordning, så kommuner der mangler likviditet og har negativ kassebeholdnining og har haft det i en periode, bliver sat under administration af Staten. Den ordning bør udstrækkes til også at omfatte kommuner, som systematisk og år efter år ikke magter at overholde deres budgetter. Vil det ikke være at sætte det kommunale selvstyre ud af kraft? Nej, for hvor man ikke selv kan finde ud af at styre, må andre tage over.

Kilde: