Op til lokal og regionsråds valget ser vi nu flere kommuner og lokal politikere gå i medierne og klynke over, at de ikke må bruge flere penge! Man kan undre sig over, at det altid er de svage der ikke er penge til når politikerne skal fortælle hvorfor der ikke er penge nok, selvom vi har verdens største person skattetryk?
Hvorfor er det lige præcis altid skoler, børnepasning, sundhedsvæsen, ældre pleje etc. som mangler penge? Hvorfor høre man ikke om, at der mangler penge til nye kulturhuse, rådhuse etc.? men her har pamparne ikke noget penge problem!
Kan det være fordi disse politikere udemærket er klar over, at når de op til valg, i lokal aviser, radio og på TV i bedste sendetid er omgivet af vore små børn eller blandt de ældre på de nedslidte børne- og ældre institutioner, så kan man altid pege finger af andre og dermed bortforklare sin egen inkompetence?
Hvordan kan det være, at vi i Danmark år for år øger det offentlige forbrug og der stadig fattes penge? Kan det være fordi politikerne ganske enkelt ikke evner, eller for den sags skyld ønsker, at tænke udover indeværende valgperiode? Kan det tænkes at flertalet af disse politikere ganske enkelt ikke har even, hverken fagligt, politisk eller menneskeligt til at udføre det arbejde de burde?
Hvis de mod forventning skulle råde over disse evner, hvorfor er der så aldrig penge nok, selvom skatterne og budgetterne år for år stiger? Man må dog forudsætte, at nogen i disse kommuner har evner og dermed kan påpege områder som kan effektiviseres uden tab af produktivitet og service for borgerne, herunder rettidig vedligehold af offentlige bygninger og veje, men hvorfor sker det så ikke?
Når private virksomheder evner at forbedre deres omkostningsstyring f.eks. ved brug af aktivitets baseret omkostningsstyring og præstations styring uden tab af produktivitet og i flere tilfælde rent faktisk øger den, så burde det også være muligt for offentlige organisationer?
Jeg kan undre mig over, at det samme ikke er tilfældet når vi taler om det offentlige, herunder kommunerne og regioner?
Hvorfor er der ingen som stiller deres politikere til ansvar for deres handlinger eller rettere mangel på samme? Hvorfor bliver de samme valgt igen?
Hvorfor udvises der ikke rettidig omhu når vælgerne skal stemme? Er vi som vælgere ikke en form for bestyrelse for vores politikere og hvis vi er, har vi så udført vores arbejde med rettidig omhu, hvis vi bliver ved med, at lade de samme ”politiske tåber” blive ved med at misbruge vore penge og dermed de ydelser vi med rette kan forvente for vore skattekroner?
Hvorfor er det lige præcis altid skoler, børnepasning, sundhedsvæsen, ældre pleje etc. som mangler penge? Hvorfor høre man ikke om, at der mangler penge til nye kulturhuse, rådhuse etc.? men her har pamparne ikke noget penge problem!
Kan det være fordi disse politikere udemærket er klar over, at når de op til valg, i lokal aviser, radio og på TV i bedste sendetid er omgivet af vore små børn eller blandt de ældre på de nedslidte børne- og ældre institutioner, så kan man altid pege finger af andre og dermed bortforklare sin egen inkompetence?
Hvordan kan det være, at vi i Danmark år for år øger det offentlige forbrug og der stadig fattes penge? Kan det være fordi politikerne ganske enkelt ikke evner, eller for den sags skyld ønsker, at tænke udover indeværende valgperiode? Kan det tænkes at flertalet af disse politikere ganske enkelt ikke har even, hverken fagligt, politisk eller menneskeligt til at udføre det arbejde de burde?
Hvis de mod forventning skulle råde over disse evner, hvorfor er der så aldrig penge nok, selvom skatterne og budgetterne år for år stiger? Man må dog forudsætte, at nogen i disse kommuner har evner og dermed kan påpege områder som kan effektiviseres uden tab af produktivitet og service for borgerne, herunder rettidig vedligehold af offentlige bygninger og veje, men hvorfor sker det så ikke?
Når private virksomheder evner at forbedre deres omkostningsstyring f.eks. ved brug af aktivitets baseret omkostningsstyring og præstations styring uden tab af produktivitet og i flere tilfælde rent faktisk øger den, så burde det også være muligt for offentlige organisationer?
Jeg kan undre mig over, at det samme ikke er tilfældet når vi taler om det offentlige, herunder kommunerne og regioner?
Hvorfor er der ingen som stiller deres politikere til ansvar for deres handlinger eller rettere mangel på samme? Hvorfor bliver de samme valgt igen?
Hvorfor udvises der ikke rettidig omhu når vælgerne skal stemme? Er vi som vælgere ikke en form for bestyrelse for vores politikere og hvis vi er, har vi så udført vores arbejde med rettidig omhu, hvis vi bliver ved med, at lade de samme ”politiske tåber” blive ved med at misbruge vore penge og dermed de ydelser vi med rette kan forvente for vore skattekroner?
