Socialisterne tror fuldt og fast på kommando-økonomien. De tror at de bare skal ønske det nok og være kraftige nok i deres retorik om at "vi skal have skabt flere arbejdspladser", så kommer arbejdspladserne. Socialisterne ser helt bort fra de menneskelige mekanismer, der skaber forudsætningerne: entusiasme, virkelyst, iværksætterånd og ikke mindst ... gevinstmulighed.
Når socialisterne hurtigt bliver skuffede over, at arbejdspladserne ikke hokus-pokus dukker op af sig selv blot på kommando, så vil de vende deres frustration mod erhvervslivet, som skal straffes for deres opsætsighed mod kommandoerne ved at yderligere brandbeskatte dem og lægger flere regler ned over dem. Erhverslivet skal jo "tage et socialt ansvar".
Den logiske følge er, at når erhvervslivet ikke har skabt de kommanderede arbejdspladser, så kan socialisterne da heldigvis selv skabe arbejdspladser - i det offentlige. Dummebøderne de pålægger virksomhederne betaler gildet. Og rouletten kører ...
Modellen fra DDR er standard for socialister, de tænker sådan, de kan ikke andet. Mængden af tidligere og måske frafaldne kommunister i det nye flertal er da netop også bemærkelsesværdigt. Den menneskekærlige retorik fra socialisterne er lige så sukkerklistret som den er falsk.
