Københavns Kommune bøjer sig igen for hærværk på Nørrebro

Konstant hærværk og sabotage i mere end to år mod en bussluse på Nørrrebo har fået Københavns Kommune til at opgive kampen og tage busslusen ud af ...

Ikke angivet Ikke angivet,

14/12/2010

Konstant hærværk og sabotage i mere end to år mod en bussluse på Nørrrebo har fået Københavns Kommune til at opgive kampen og tage busslusen ud af drift. Ifølge flere af beboerne i området, som P4 København har talt med, er det lokale hash-handlende, som saboterer busslusen for at holde så mange flugtveje som muligt åbne.

Det vil operativ leder hos Bellahøj Politi, Benny Øchkenholt dog hverken be- eller afkræfte.

- Det vil jeg ikke afvise, men jeg vil heller ikke bekræfte det. Men jeg tænker ikke, at tilfældigt hærværk vil ramme en bussluse. Så vi har da en formodning om, at det er nogle, der af den ene eller anden årsag ikke bryder sig om, at den anordning er etableret nede i Stengade, siger Benny Øchkenholt.