København vil følge de døde i graven

Et flertal på Københavns Rådhus vil oprette et kommunalt begravelsesselskab i protest mod bedemændenes avancer

Ikke angivet Ikke angivet,

12/02/2010

Et flertal på Københavns Rådhus vil oprette et kommunalt begravelsesselskab i protest mod bedemændenes avancer.

Forslaget stammer fra Enhedslisten, der begrunder det med bedemændenes avancer. Ifølge en undersøgelse kan profitter på kister og urner udgøre op til 400 procent.

Kun Venstre og de Konservative stemte imod forslaget, som de kalder ren kommunisme.

- I venstrefløjens København er der åbenbart ingen grænser for, hvor store dele af samfundet, kommunen vil sætte sig på. Frank Jensen vil oprette kommunale hashcaféer, kommunal gældsrådgivning, og nu skal kommunen også følge borgerne i graven. Kunne det offentlige ikke i det mindste lade borgerne dø i fred uden at blande sig, siger Rasmus Jarlov (K).