Nu skal det være slut med, at politiet svarer forskelligt, når man henvender sig med det samme knivspørgsmål til forskellige politikredse. På et fagudvalgsmøde hos Rigsadvokaten har de netop besluttet, at Rigsadvokaten skal udarbejde nogle nye retningslinjer, som præciserer, hvornår det er lovligt og ulovligt at have kniv med.