Klummeskribent: Underklassen mangler moral - ikke penge

Her på siden kan man tit læse Karina Pedersens frontlinjeberetninger fra sin opvækst i en jysk familie af overførselsindkomstmodtagere

Slettet Bruger,

03/10/2009

Her på siden kan man tit læse Karina Pedersens frontlinjeberetninger fra sin opvækst i en jysk familie af overførselsindkomstmodtagere. Nu har selv Politiken fået øjnene op for klummeskribenten.

I et interview på politiken.dk giver Karina Pedersen i dag sin mening til kende om underklassen og velfærdsstaten.

"Det provokerer mig, når mange romantiserer underklassen og fremstiller det, som om man bare skal sende flere penge til overførselsmodtagere. Underklassen mangler ikke, men moral. Frem for alt skal der gøres op med selvmedlidenheden og offermentaliteten,"siger Karina Pedersen blandt andet til politiken.dk.

I interviewet afviser Karina Pedersen, der i dag er stud.mag på Københavns Universitet, klummeskribent og forfatter in spe, at hendes mønsterbrud skulle være et udtryk for "den socialdemokratiske drøm".

"Nej, for det er sket på trods af velfærdsstaten. Mine søskende og mine klassekammerater på førtidspension, sygedagpenge eller kontanthjælp er de ægte resultater af velfærdsstaten. Det fatale er, at den velmenende middelklasse repræsenteret ved typer som socialdemokraten Mette Frederiksen argumenterer for flere penge til underklassen. Min mor har aldrig manglet penge, og hvis hun fik flere, gik de bare til dyrere piller. Jo flere penge hun modtog, jo værre opførte hun sig," siger hun til politiken.dk.

Læs hele det usædvanlige Politiken-interview her.

Kilde: