Det ligger lige på kanten af at være rent klovneri, når Robert Nielsen trænger igennem mediebarrieren.
Alle kan li ham - også jeg - fordi han siger sandheden, om noget som alle længe har anet.
På samme måde som alle kan lide narren.
Men som med al god humor er der også rigtigt alvorlige emner i spil.
Robert Nielsen gider ikke tage det han kalder "skodjob" når han kan få bistandshjælp.
Det kan han tillade sig at sige fordi han taler om sig selv.
Problemet er bare at diskursen omkring arbejdsløshed og overførselsindkomster i årevis har forhindret alle andre i at sige den slags.
Andre har ikke kunnet sige det, uden at blive beskyldt for at være uforstående, onde mishandlere af forsvarsløse ledige.
Der har altså været en skæv demokratisk debat.
Den skæve debat har hele tiden været et demokratisk problem ved overførselsindkomsterne.
Den manglende debat har gjort overførselsindkomsterne til en betændt byld i det danske demokrati.
Det skyldes de løgne (læs: illusio) som - hovedsageligt venstrefløjen - ønskede at omgærde overførselsindkomsterne med.
Det socialistiske illusio påstår at man bevarer sin frihed, også selvom man er blevet totalt afhængig af andre. Dermed gør det socialistsiek illusio omkring overførselsindkomsterne danskerne mere villige til at spille spillet - altså være på overførselsindkomst - end de ville være hvis illusioet ikke fandtes.
Flere går med heksen ind i pandekagehuset.
Men sandheden bag illusioet er at man aldrig er fri når man er afhængig af andre.
Det første man mister er altid friheden.
Når man modtager sit underhold fra andre, fordi man ikke selv kan skaffe sig et arbejde melder man sig ud af det frie civilsamfund og ind i den del af det danske samfund der kaldes socialstaten.
Og socialstaten er totalitær.
Formålet med det skabte illusio har altså været at skjule ufriheden, både fordi det ikke skal hedde sig at danmark er en totalitærstat, og for ikke at skræmme eventuelle "kunder" væk.
Og derfor har mange som Robert kunnet flyve "under radaren" i rigtigt mange år.
Robert udviser derfor stort personligt mod ved at tale som han gør.
Han bider den hånd der fodrer ham.
Han går op mod det etablerede illusio og beskylder det danske samfund for at være stalinistisk og totalitært.
Men det er ikke det danske samfund, der er totalitært.
Det er socialstaten, i det danske samfund, der er totalitært.
Og det kan ikke være anderledes.
For når man er afhængig af andre, kan de blande sig i ens liv på talløse måder.
Det er ikke noget som nogen af os ønsker.
Men på den anden side kan man jo heller ikke give fuldstændig slip.
Vi må jo kontrollere at det nu også er de rigtige der får hjælp.
Og ikke folk som Robert.
Det som Robert bare ikke har fattet, er at der er en ældgammel legitimitet bag denne snagen og denne trang til at styre. En legitimitet der har med ejendomsret at gøre.
Og som giver den der betaler ret.
Og den legitimitet er så grundfæstet og grundlæggende og oprindelig at den ikke bare forsvinder fordi socialisterne gerne vil have det.
Det er nærmest en slags naturlov.
Så det Robert i virkeligheden kæmper mod er det socialistiske illusio om at man kan bevare sin frihed, selvom man gør sig totalt afhængig af andre.
Når Robert beskylder staten for at være stalinistisk og totalitær fordi den vil sende ham på tavngsarbejde, så har han ret: socialstaten ER totalitær.
Den kan ikke andet.
Og lige netop derfor er det vigtigt at vi bekæmper socialismen med alle midler.
Det er vigtigt for et liberalt demokrati at så få som muligt er totalt afhængige af staten.
For hvis alt for mange er totalt afhængige bliver hele samfundet totalitært.
Så har vi en totalitær stat.
Derfor vil jeg gerne takke Robert for hans mod.
Og samtidigt vil jeg gerne bede nogen være så venlige, at tage hans bistandshjælp fra ham.
For de udtalelser han kommer med retfærdiggør at han mister den.
Der er ingen som skal skamme sig over at modtage hjælp, hvis de overholder kontrakten om at stå til rådighed. Men de der modtager hjælp må finde sig i at blive undersøgt, og at blive afprøvet.
De er nemlig blevet en del af socialstaten.
Og socialstaten er totalitær.
mvh
Ane Kirkensgaard Due
