Det danske 'brain drain' fortsætter. Veluddannede danskere smutter til udlandet og mon ikke de tager høje lønninger og/eller virksomheder med sig. Fortsætter udviklingen kan Danmark vel om 20-30 år være tæt på en mini-Pol-pot stat hvor man er sluppet af med den fandens højtuddannede og produktive.
Det er stadig overvejende de veluddannede danskere, der forlader hjemlandet til fordel for udenlandske eventyr. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Blandt de 25-49-årige med dansk oprindelse, der udvandrede i 2011, havde 21 procent en lang videregående uddannelse. Og kun 11 procent af den aldersgruppe i Danmark har en lang videregående uddannelse.
Også gruppen af personer med bachelorgrader, korte videregående eller mellemlange videregående uddannelser fylder mere blandt udvandrerne, end de gør i hele befolkningen. Deres andel af udvandrerne var i 2011 32 procent, mens de udgør 25 procent af den samlede jævnaldrende befolkning.