Klimaklokker og Danske Lov

Der er nok mange danskere der ikke ved, at dele af Danske Lov fra 1683 stadig er gældende

Lasse Grosbøl,

15/01/2010

Der er nok mange danskere der ikke ved, at dele af Danske Lov fra 1683 stadig er gældende.

På Retsinfo kan man se hvilke dele af loven der stadig er gældende: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59516

Jeg er selv stødt på danske Lov, gennem mit arbejde som arkitekt, hvor reglerne om fuldmagter stadig er gældende:

19. CAPITEL.

2. End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt paa sine Vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til hvad derudj forseis af den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning.

Uanset at der er sket meget i verden siden AD 1683, behøver man ikke at lave noget om der sådan set ikke er noget galt med. Så konservativ er jeg, trods alt.

En stor del af de stadigt gældende paragraffer i Danske Lov regulerer kirken. Det kan forekomme lidt gammeldags, specielt fordi at jeg personligt ikke mener at kirkers arbejde kommer staten ved (sålænge kirkerne iøvrigt overholder loven, forstås).

Men når jeg så læser følgende afsnit, tænker jeg at Danske Lovs bestemmelser om kirken måske alligevel kan have en vis nytte i 2010:

22. CAPITEL.

40. Klokkerne paa Landsbyen maa ikke brugis til at ringe til Gadestævne, Gilde, eller andet saadant; (De maa ej heller ringis, naar nogen døer, før end Liget skal begravis, og da ej heller længre, end een Time i det højeste).

Ærligt talt havde COP15 i mine øjne mest af alt karakter af Gadestævne og Gilde. Så bør kirkeministeren give præster der ringede med klimaklokker en påtale? Skal justitsmninisteren ikke retsforfølge de bimlende præster ?

Ja, jeg spørger bare?

Kilde: