Klar borgerlig profil gav kanonvalg til Rasmus Jarlov

Konservative Rasmus Jarlov, der fra en position som suppleant til Københavns Borgerrepræsentation har gjort sig bemærket ved at organisere den loka...

Ole Birk Olesen,

19/11/2009

Konservative Rasmus Jarlov, der fra en position som suppleant til Københavns Borgerrepræsentation har gjort sig bemærket ved at organisere den lokale modstand mod et nyt kommunalt autonomhus i først Grøndal og senere Nordvest, har fået et kanonvalg. Det viser optællingen af de personlige stemmer i København, som først blev færdig sent i aftes.

2.112 københavnere valgte at sætte deres kryds personligt ud for Rasmus Jarlov, der i sit parti kun blev overgået af borgmester og spidskandidat Mogens Lønborg med 4.194 stemmer.

I valgkampen slog Rasmus Jarlov særligt på, at københavnerne skulle betale lavere skat.

"Jeg synes, jeg konsekvent har markeret klare borgerlige holdninger før og under valgkampen. Der er faktisk mange, som har tvivlet på, om min kurs for lavere skat og færre ungdomshuse ville give valg. Derfor er jeg glad for at se så overvældende opbakning. Det viser, at man godt kan vinde stemmer på at føre ægte borgerlig politik. Man behøver ikke at spille socialdemokrat for at blive valgt," siger Rasmus Jarlov til 180Grader.dk.

De Konservative har fået valgt fire medlemmer af Borgerrepræsentationen. Som nummer tre blev valgt Susanne Møller med 731 stemmer, mens Jakob Næsager, der sammen med Jarlov organiserede kampen mod et autonomhus i Nordvest, blev valgt som nummer fire med 706 stemmer.

Kilde: