Kina´s succes ved det igangværende OL skyldes ikke tilfældigheder, og selv om man ikke er interesseret i sport, så er der meget at lære om "den kinesiske udfordring", når vi skal vurdere hvilken udfordring vesten står overfor på erhvervsområdet.
I 1988 fik Kina fem guldmedaljer, mens de i år allerede nu er oppe på 36 af slagsen. Dermed har Kina indtil videre placeret sig som den mest vindende nation i London.
Den store fremgang skyldes ikke, at kineserne fra den ene dag til den anden er blevet mere interesserede i sport, men som på alle andre områder er det udtryk for, at når man planlægger i Kina, så planlægger man langsigtet, og når man satser i Kina, så satser man stort. Der er ikke plads til halve løsninger og kompromisser.
Vi bliver voldsomt imponerede, når vores topsportsfolk træner 2-3-4 timer om dagen, men selv om jeg ikke kender de faktiske tal vil jeg tro, at de kinesiske topsportsfolk træner 8-9-10 timer om dagen - i årevis. Da de yderligere har en pulje på 1,3 mia. mennesker at "plukke" fra, så er det et kapløb som vi ikke har skygges af chance for at vinde.
Situationen er helt den samme på andre samfundsområder, og et godt eksempel er mineralområdet, hvor det efterhånden er ved at gå op for den vestlige verden, at knapheden på visse mineraler formentlig er en større trussel end manglen på kulbrinter. I Kina har man for længst indset det dette kunne/ville ske, og de seneste 10 år har Kina pumpet enorme ressourcer i at hente mineraler op fra dybhavsbunden. Indenfor en kort årrække har de den nødvendige teknologi til at "høste" mineraler fra havdybder, som er helt og aldeles utilgængelige for os andre - og gæt på om Kina vil dele denne teknologi med vesten. Mens vi gladeligt eksporterer vores know-how til Kina, mens Pia Olsen Dyhr holder skåltaler, så holder kineserne kortene tæt ind til kroppen.
Et andet eksempel er arbejdsmarkedet; Hvor mange diskussioner har de mon haft i Kina p.gr.a. et par feriefridage eller helligdage - nej vel. Og hvor høj er mindstelønnen eller arbejdsløsheds understøttelsen til den kinesiske arbejder?
Mit argument er ikke at vi skal gøre som i Kina, men vi bør sætte os grundigt ind i hvad det er vi er oppe imod - og måske fire lidt på mageligheden, hvis vi skal følge med.
