"DR TVs serie om 9. klasserne er et alarmopkald til forældre, lærere og politikere, skriver vi i dag i vores lederartikel. Har du set serien? Bekymrer den dig?", spørger Berlingske på deres FB-side.
Ja, naturligvis er skolingen til tilværelsen som arbejdsrobot på bekostning af individets udvikling, bekymrende. Såvel i Kina som herhjemme.
At Danmark heldigvis endnu ikke er kommet helt derud, kan vi vel bl.a. takke Grundtvig for. Hans ånd har virket - ganske vist mindre og mindre - i det danske undervisningssystem indtil for 10-15 år siden, hvor den tidligere regering fulgte Nyrup-regeringens spadestik op til at besværliggøre de danske højskolers eksistens mest muligt. På bekostning af folkeviddet, forståelsen og rummeligheden. Noget, kineserne for så vidt ikke er 'belemret' med.
Men med lidt held, den politiske vilje er i hvert fald tilstede og har været det i mange år nu, skal det nok lykkes endegyldigt at få sprængt det danske uddannelsessystem i ud hurtigst muligt uden dannelse. Så bliver der udelukkende - bl.a. som i Kina - tale om uddannelse til erhvervslivet, frem for skolingen til hele livet, der var kernen i Grundtvigs tanker