Kina fik 100 mio. fattige på et døgn

Antallet af fattige kinesere eksploderede, da fattigdomsgrænsen blev hævet til én dollar

Ola_Hansen

30/11/2011

Antallet af fattige kinesere eksploderede, da fattigdomsgrænsen blev hævet til én dollar.

Fremover er man fattig i Kina, hvis man tjener under en dollar om dagen.

Tirsdag gav den kinesiske regering efter for presset fra Verdensbanken og fordoblede fattigdomsgrænsen, hvilket fik 100 mio. kinesere til at ryge under fattigdomsgrænsen, skriver AP.

Mandag havde Kina "kun" 128 millioner fattige indbyggere, men det tal steg tirsdag morgen til 228 millioner.

Trods tigerspringet ligger den kinesiske fattigdomsgrænse dog stadig under Verdensbankens grænse, der er på 1,25 dollar for lande med meget lave indkomster.

Og flere kritikere mener, at Kina bør hæve beløbet til 2,15 dollar, der er Verdensbankens fattigdomsgrænse for lande med en middelindkomst.