Er religioner en gave til menneskeheden? - Religioner er mere end moralske, rituelle og dogmatiske systemer. Religioner er ’former’, der er tilpasset verdens forskellige kulturer eller civilisationer og religioner er eller bør være farvet af tidsånden. Når en religion ikke forandrer eller fornyer sig, så dør både åndeligheden, spiritualiteten og religionen i dens form.
Gud eller Alla har altid været til i de mange inspirerede former af religioners mangfoldighed. Han er den vi møder i budbringere eller profeterne, som Kristus, Buddha, Muhammed m.m., som praktiserede spiritualitet, etik, næstekærlighed og respekt for alle levende væsener i deres daglige livsførelse.
”Da alle mennesker er ens, og dog uendeligt forskellige, så har alle religioner, som alle ligner hinanden, én kilde.” (engelsk mystiker og poet William Blake 1757 – 1827)
Er det ikke alle religioners mål at lutre eller rense menneskets selviske sind, dets ’mindre elegante’ sider og udvikle altruistisk (uegennyttig) kærlighed og visdom, dvs. at fostre menneskelige værdier, at vække empatien - menneskets indre, medfødte guddommelighed - og lære os at leve sammen i harmoni?
“Formålet med religion er ikke at bygge smukke kirker eller templer, men at udvikle positive menneskelige kvaliteter som tolerance, gavmildhed og kærlighed. Uanset deres filosofiske synspunkt bygger alle verdensreligioner først og fremmest på den regel, at vi skal reducere vores egoisme og tjene andre.” Dalai Lama
Hvilken mangfoldighed af LIGHEDER indenfor troens og religionernes verden beriger og binder os sammen til en enhed, hvor vi fortsat kan være praktiserende kristne, jøder, buddhister, muslimer, new-ager m.m. på TRODS AF MODSÆTNINGER?
Hvis vi er tro mod vores egen religion, og hvis vi VISER INTERESSE OG RESPEKT FOR ANDRE RELIGIONER, uden at opgive det væsentlige af vores tro og religion, styrker vi så ikke vor egen tro og religion, og gør den mere inklusiv og vidtspændende? –Hvorfor ikke integrere det bedste af andre religioner i vor egen tro?
Det, der nok ville krakelere, er den vildfarelse, at DEN KRISTNE RELIGION ER DEN ENESTE SANDE VEJ TIL FRELSE. Frygter vi at give afkald på en begrænset opfattelse af Gud, for at give plads for en lang større og dybere erkendelsen af sandheden?
Den sande kirke er en åndelig kirke, ”bygget af levende stene”, som skabes og er nærværende, hvor mennesker mødes - netop i deres forskellighed og i troen på, at Gud er tilstede i alle hans børn, hvor langt de end forvilder sig bort.
”Den kendsgerning, at forskellige religioner søger at give deres indhold i meget forskellige åndelige former, betyder ingen indvending mod religionernes virkelige eller indre kerne. Måske bør man opfatte disse forskellige former som komplementære beskrivelsesmåder, der ganske vist gensidigt udelukker hinanden, men FØRST I DERES TOTALITET formidler et indtryk af den rigdom, der udgår fra menneskenes relation til den store sammenhæng” (Atomfysikeren Werner Heisenberg, 1901 – 1976).
FANATISME, religionernes negative aspekt, er ikke kun for de, der er bange for at komme i helvede, men også for de, der har været dér. ...de med lang skæg og spindelvæv overalt. - Fanatisme forsøger at vride Gud, Kristus, Buddha, Muhammed m.fl. sådan til, at de passer ind i den menneskeskabte begrænsende, dogmatiske og ukritiske opfattelse. - Fanatisme - og den terrorisme den skaber, er to af de mest alvorlige problemer verden står overfor. - ”Forsøg ikke at bygge ’paradis’ på jorden, for så står helvede parat i det helliges navn med fromhedens skiftende maskeringer”.
Et dilemma er et næsten fuldstændig ukendskab til de dybereliggende faktorer af åndelig, spirituel, etisk og psykologisk karakter, som skaber ustandselig konflikter, både inden i mennesket og ude i verden. Således har vi ’amputeret’ naturen på flere led. - Hvis livet skal lykkes bare nogenlunde, så må vi tage det åndelige, spirituelle og etiske aspekt med ind i vort liv. Nøglen til verdensfreden ligger gemt i hvert eneste menneske, eftersom kærlighed, visdom og fællesskab er fundamentet i al menneskelig eksistens.
Her er der ikke tale om en ny form for frelse med nogle religiøse undertoner, baseret på troen på en eller anden fjern Gud, adskilt fra sit skaberværk, men det handler om at have mod til en ny åbenhed og at tage et skridt på vejen til at skabe de (moralsk, etisk) rette relationer mellem mennesker og nationer.
Ja, der er mange meninger, der brydes og er delt op i hårdtkæmpende ’religiøse’ skyttegrave. Dette betyder dog ikke, at man skal placere sig i et ”ingenmandsland” eller grave sig sit eget lille hul.
”Intet menneske er en ’øde ø’; alle mennesker er dybt forbundne. Hver eneste væsens smerte er dybest set vores smerte, og hvert væsens lykke er på samme vis vores lykke, fordi vi dybest set er ét. Når vi skader andre, skader vi os selv, og når vi hjælper andre, hjælper vi os selv.”
Enhed i mangfoldighed - Vi er her ikke, for at nå ’en fjern himmel’, men for at skabe en himmel ved at erkende, forstå og acceptere ’enheden i mangfoldighed’. - Verden er én familie. Den er enhed i mangfoldighed. Enhed i mangfoldighed er et vigtigt element i menneskets liv. Hver nation og tro har sine egne særpræg, ideologier og interesser. Er denne forskellighed, dybest set, en hindring for at skabe fred og velstand? Både ja og nej! Denne mangfoldighed og forskellighed skal bringe nye muligheder og skønhed ind i verden og i menneskelivet. Er enhed i mangfoldighed ikke som en buket, der er sammensat af forskellige blomster? Når en bi svæver over en have med forskellige blomster, ser den så på forskelle imellem dem, eller leder den efter honningen i dem? Eller man kan sige: det enkelte musikinstrument lyder smukt, men det lyder smukkest i harmoni med et symfoniorkester.
